4293/19

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende rodfraktur med tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der den 29. oktober 2018 fik taget røntgenbillede af tanden 6+, som fandtes at vise tegn på rodspidsbetændelse. Der blev derfor indledt rodbehandlingen af tanden, og i den forbindelse knækkede en rodfil i tandens forreste- og kindvendende rodkanal. Ifølge journalen blev patienten informeret herom. Den 20. november 2018 blev rodbehandlingen fortsat, og det blev aftalt at henvise patienten til en tandlæge med mikroskop med henblik på fjernelse af filstumpen og udrensning til rodmål. Patienten blev derfor set hos anden tandlæge den 18. januar 2019, hvor den øverste halvdel af filen blev fjernet. Desuden blev det noteret, at resten skulle fjernes næste gang. Den 6. marts 2019 blev resten af den fraktureret fil fjernet, og der blev herefter rodfyldt. Tanden blev aflastet, og patienten blev tilrådet at skåne tanden, indtil kronen var fremstillet. Det blev desuden noteret, at der var en fraktur i tanden, men ingen smerter. Ved behandling den 21. marts 2019 hos den behandlende tandlæge blev det konstateret, at frakturen havde udviklet sig til en gennemgående rodfraktur, der straks sig mesiodistalt. Patienten blev derfor informeret om, at tanden ikke kunne bevares, hvorefter tanden blev trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden samt implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at rodbehandle tanden 6+ den 29. oktober 2018, idet røntgenbilledet af samme dato viste, at der var forandringer ved tandens rødder. Forandringer ved tandrødderne kan være et tegn på betændelse.

Tryg fandt videre, at der i forbindelse med rodbehandlingen knækkede en rodfil i tandens forreste- og kindvendende rod. Desuden blev der den 21. marts 2019 konstateret en gennemgående rodfraktur på tanden, og tanden blev fjernet ved et operativt indgreb samme dag.

Tryg fandt herefter, at den knækkede rodfil ikke har haft negative konsekvenser for tanden. Dette skyldes, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden skyldes patientens grundlidelse i form af en længdegående fraktur af tanden, hvilket blev dokumenteret på røntgenbilledet af den 21. marts 2019.

Tryg fandt således, at det faktum, at der ved fjernelsen af en del af den knækkede rodfil den 18. januar 2019 også blev fjernet en minimal mængde tandben, ikke har forårsaget den længdegående fraktur.

Tryg fandt derfor, at frakturen skyldes en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning af tanden.

Tryg fandt dermed, at da den knækkede rodfil eller fjernelse af denne ikke er årsag til den længdegående fraktur på tanden og dermed tabet af tanden, er der ikke tale om en behandlingsudløst og erstatningsberettigende skade, men forhold ved tanden selv.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 2. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den knækkede rodfil og den efterfølgende fjernelse af filen er årsag til, at tanden 6+ revnede og dermed mistes. I den forbindelse er der lagt vægt på, at filen knækkede i den øverste del af roden, hvorfor der kun er fjernet lidt af selve tanden for at fjerne filen.

Nævnet finder det derimod overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af grundlidelsen caries og det over tid opståede behov for behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.