4312/20

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig mand, der den 6. januar 2015 fik påbegyndt brobehandling i regio 7,6,5+ med præparation og aftrykstagning. I den forbindelse blev tanden 6+ fjernet samme dag. Den 10. februar 2015 blev den 3-leddet bro cementeret, og ifølge journalen var der 5 års garanti på broarbejdet. Det blev desuden noteret, at røntgen viste god pasform, lidt overskudscement, som blev fjernet. Prognosen på broen var ikke optimal på grund af 7+’s rodforhold, men ved god pleje skulle det nok gå. Ved ny tandlæge den 21. april 216 blev der ikke noteret forhold ved den 3-leddet bro. Den 5. februar 2018 blev der konstateret begyndende caries under kronen på tanden 7+. Der blev i den forbindelse taget røntgen og noteret, at tanden skulle observeres. Den 6. februar 2018 blev det bl.a. noteret, at der sås stort overskud af krone mod rod på 7+, og der var mistanke om, at kronen i broen aldrig havde passet. Røntgen fandtes at vise cementoverskud i furkatur samt lavt knogleniveau 7+, nær relation til sinus.  

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til broarbejde regio 7,6,5+.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev indledt brobehandling på tænderne 7,6,5+ den 6. januar 2015. Det blev den 5. februar 2018 journaliseret, at der var hul under broankeret på tanden 7+. Det blev den 6. februar 2018 journaliseret, at broen ikke passede optimalt på tænderne 7+ og 5+. Der ses ikke at være journaliseret noget omkring behov for behandling som følge af ovenstående journalnotater/ observationer.

Tryg fandt herefter, at selv om brobehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan brobehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bro, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne brobehandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. januar 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 7+ allerede forud for den udførte brobehandling havde en dårlig prognose, idet det ved udlevering af broen i februar 2015 er noteret, at prognosen for broen ikke er optimal grundet rodforhold 7+. Tanden 7+ mistes derfor som følge af grundlidelsen i form af en svækket tand og ikke som følge af den udførte brobehandling. Den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.