4304/20

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling og senere tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 29. august 2014 på grund af smerter fra tanden +6. I den forbindelse blev der konstateret betændelse, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen blev fortsat den 25. september 2014 med rodfyldning, og den 1. oktober 2014 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Patienten henvendte sig igen den 11. november 2014 på grund af fortsatte smerter fra tanden. Ifølge journalen var der mistanke om, at smerter skyldtes, at tanden var svækket som følge af en rodfraktur. Ved et kontrolbesøg hos ny tandlæge den 11. april 2017 blev der taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Den 26. september 2018 blev der konstateret en fistel ved tanden. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise betændelse ved den forreste- og yderste rod. Patienten blev derfor anbefalet at få tanden kirurgisk rodbehandlet. Den 3. oktober 2018 blev der foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden, og i den forbindelse blev der konstateret en komplikation ved den bageste – og yderste rod. Ifølge journalen var der i forbindelse med den oprindelige rodbehandling i 2014 sket en gennembrydning af roden.

Patienten søger nu om erstatning for behandlingen af den fejlbehandlet tand. 

1. instans afgørelse:

I brev af 20. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen efter de almindelige forvaltningsretlige regler om genoptagelse.

Tryg fandt, at patientens seneste brev ikke indeholder nye faktiske eller retlige oplysninger i forhold til den anmeldelse/ de oplysninger, som patienten tidligere har sendt.

Tryg fandt i den forbindelse, at der i afgørelsen af 7. juni 2019 alene er tilkendt erstatning i form af kirurgisk rodbehandling af tanden +6’s bageste- og yderste rod. Desuden fremgår det af den fremsendte journal, at der efter den skadesudbedrende behandling blev noteret knogleheling ved tanden den 14. august 2019. Tanden blev fjernet den 4. november 2019, og det blev noteret, at der manglede knogle ved hele tandens yderligere (?).

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af tanden skyldtes en rodfraktur i tanden, hvilket blev yderligere understøttet af, at der opstod heling efter behandlingen og senere tyggeømhed med årsag i tænderskæren og et omfattende tab af knogle.

Tryg fandt herefter, at rodfrakturen og betændelse på tandens forreste- og yderste rod udgør forhold ved tanden selv og dermed patientens grundlidelse, som ikke skyldes den anmeldte behandling, hvorfor tabet af tanden +6 ikke er en følge af den i afgørelsen af 7. juni 2010 anerkendte skade. Der er derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Tryg fandt videre, at sagen først kan genoptages, hvis det dokumenteres, at tabet af tanden skyldtes komplikationer som følge af komplikationer på tandens bageste- og yderste rod. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. december 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgen af 14. august 2019 viser opheling efter den kirurgiske rodbehandling af tanden +6. Den parietale perforation var ifølge journalen sket i den apicale tredjedel af tandens rod, og eventuelle negative følger heraf er dermed udelukket. Røntgenbilledet fra den 22. oktober 2019 viste komplet heling omkring rodspidserne foruden tegn på opløsning af knoglen i tandens roddelingspunkt. Sammenholdt med journalens oplysning om en i løbet af få uger opstået dyb tandkødslomme på tandens kindside dokumenterer dette, at tandens rod var flækket. Tanden +6 mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af grundlidelsen rodfraktur og ikke som følge af den parietale perforation.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at sagen ikke kan genoptages.