4308/20

Beskrivelse:

Tandregulering og recementering af retaineren – efterfølgende ændring i tandstillingen. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 8. april 2019 med henblik på diagnostik af caries. Ifølge journalen blev patientens retainer afmonteret og påsat igen ved tanden +3, da retaineren var løs. Den 11. april 2019 blev der foretaget yderligere justering og remontering af retaineren. Patienten henvendte sig igen den 14. juni 2019, da hun oplevede begyndende tandstillingsfejl i form af et mellemrum mellem overkæbens fortænder. Det blev noteret, at patienten siden remonteringen den 11. april 2019 havde oplevet ømhed fra fortænderne, og der blev taget klinisk foto.

Patienten søger nu om erstatning for kommende udgifter til at rette op på tandlægens fejl/ behandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 7. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der relevant blev foretaget justering og remontering af retaineren den 8. og den 11. april 2019, idet retaineren var faldet af. Desuden viser klinisk foto den 14. juni 2019, at der herefter var opstået en mindre tandstillingsfejl.

Tryg fandt herefter, at denne tandstillingsfejl kan korrigeres ved en mindre procedure, hvor retaineren i overkæben fjernes, og der foretages en mindre tandretning, før der påsættes en ny retainer.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen med tilretning af retaineren ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget en mindre tandretning med efterfølgende ny retainer på fortænderne i overmunden, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. januar 2020, men med en ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at gencementeringen af retaineren den 8. og igen den 11. april 2019 er årsagen til den efterfølgende ændring af tandstillingen, som først blev registreret den 14. juni 2019, idet der ikke var symptomer den 11. april 2019.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.