4494/20

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af cyste ved visdomstand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 26-årig kvinde, der ved regelmæssig undersøgelse den 5. januar 2015 fik registreret vanskeligt frembrud af visdomstænderne 8+8 og 8-. I den forbindelse oplyste patienten at hun af og til var generet af hævelse og smerter, og patienten blev derfor anbefalet skylning med klorhexidin ved gener. Den 22. juni 2015 blev der taget bite wings til diagnostik, og der blev ordineret antibiotika på grund af betændelse ved tanden 8-. Patienten blev dog anbefalet at afvente med fjernelse af tanden, da man forventede, at den ikke voksede yderligere frem. Den 22. januar 2018 blev der igen taget bite wings til diagnostik. Ifølge journalen fra den 29. maj 2018 blev tanden +6 behandlet med fluorterapi på grund af kuldefølsomhed og smerter ved luftpåblæsning. Efterfølgende er der blevet udført tandrensninger den 22. august 2018 og igen den 4. marts 2019. Den 9. juli 2019 blev det noteret, at patienten henvendte sig med voldsomme diffuse smerter i venstre side af underkæben. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise en retineret visdomstand -8 med stor cystedannelse. Det blev vurderet, at cystedannelsen strakte sig fra tanden -8 og ind under rødderne på tanden -7 og frem til den bagerste rod på tanden -6, som sås med opklaring. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge, som henviste patienten til kæbekirurgisk afdeling. På kæbekirurgisk afdeling blev cysten og tanden -8 fjernet ved et kirurgisk indgreb den 8. august 2019. Den 18. november 2019 henvendte patienten sig til en anden tandlæge på grund af gener fra venstre side af underkæben. Det blev noteret, at røntgen fra den 9. juli 2019 viste rodspidsbetændelse ved tanden -6. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden samme dag. Efterfølgende konsulterede patienten en ny tandlæge den 5. juni 2020 på grund af fortsatte symptomer fra tanden -6. Den 19. juni 2020 blev det noteret, at tanden aldrig var blevet god efter rodbehandlingen, og at der fortsat var symptomer fra tanden. Der blev taget røntgen, hvorefter tanden blev lukket op for en nærmere inspektion. I den forbindelse blev der fundet en tredje mesial kanal, som ikke var behandlet. Der blev derfor foretaget yderligere udrensning den 26. juni 2020, hvor kanalerne blev skyllet og ilagt desinficerende pasta. Desuden blev der taget røntgen, som fandtes at vise god længde på rodfyldningerne. Den 10. juli 2020 blev rodbehandlingen af tanden -6 afsluttet med rod- og plastfyldning. Desuden blev der taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise tætte og homogene rodfyldninger med god længde. Der sås dog et mindre cementoverskud i relation til den mesiale rodspids. Det blev imidlertidigt vurderet, at dette ikke havde nogen betydning for behandlingens prognose.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling, medicin, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. august 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en behandlingsskade som følge af den behandling, patienten har modtaget hos tandlægen.

Tryg fandt, at der ikke var synlige tegn på sygdom bag ved tanden -7, hverken på de optagne sammenbidsrøntgen i perioden fra 2007 og frem hos tidligere tandlæge, eller på sammenbidsrøntgen optaget den 22. januar 2018 hos tandlægen. Der var således ikke grundlag for yderligere diagnostiske tiltag på baggrund af disse røntgenfund.

Tryg fandt videre, at der herefter er uoverensstemmelse mellem journalen og det af patienten anførte tidspunkt for, hvornår patienten gjorde tandlægen opmærksom på ubehagsgener fra venstre underkæbe og området omkring visdomstanden -8. Der er først journalført ubehagsgener fra patientens venstre underkæbe den 9. juli 2019, mens patienten oplyser, at hun allerede ved den forudgående konsultation den 4. marts 2019 havde gjort opmærksom på symptomer fra området.

Tryg fandt endvidere, at da cysten blev diagnosticeret den 9. juli 2019, blev der henvist til relevant CBCT-scanning, og visdomstanden -8 og cysten blev fjernet 1 måned senere ved specialister.

Tryg fandt herefter, at uanset tidspunktet for oplysningerne om ubehagsgenerne i 2019, så dokumenterer røntgenoptagelsen fra den 9. juli 2019, at der var tale om en så omfattende cystedannelse, at udviklingen heraf var sket over en periode på flere år.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at patienten selv med en diagnosticering af den store cyste 4 måneder tidligere end aktuelt, skulle have visdomstanden og cysten fjernet af specialister ved et kirurgisk indgreb. Der foreligger ikke dokumentation eller øvrige holdepunkter for, at den nødvendige kirurgiske behandling kunne have været udført med et bedre resultat i marts/april 2019, end den faktisk blev i august 2019.

Patienten er derfor ikke med den tilstrækkelig grad af sandsynlighed påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt desuden, at røntgen optaget den 9. september 2019 dokumenterer, at der var rodspidsbetændelse på den bagerste rod på tanden -6. På tyggefladen ses en plastfyldning med sin dybeste del lige over et pulpahorn, og journal fra den 6. februar 2007 dokumenterer, at der var sket gennembrydning til tandens nervekammer i forbindelse med renboring af hulangreb (caries).

Tryg fandt på den baggrund, at det er mere sandsynligt, at behovet for rodbehandling af tanden -6 er opstået som en følgetilstand til det tidligere hul (caries), end at det har årsag i cysten udgående fra visdomstanden -8.

I den forbindelse fandt Tryg videre, at det forhold, at cysten over tid fik en udstrækning, hvor rodspidsbetændelsen på tanden -6 blev indlemmet i cystens lumen, ikke ændrer på den oprindelige årsag til tandens rodbehandlingsbehov.

Tryg fandt således, at rodbehandlingsbehovet på tanden -6 heller ikke udgør en erstatningsberettigende skade, der med den tilstrækkelige grad af sandsynlighed kan henføres til behandling modtaget hos tandlægen.

Tryg bemærkede dog, at hvis patienten ønsker det vurderet, om der er sket en erstatningsberettigende skade i forbindelse med rodbehandlingen af tanden -6, skal patienten anmelde dette forhold til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning med angivelse af klinikken, som har udført rodbehandlingen, som skadevolder. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. august 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke var indikation for at tage et røntgenbillede af regio -8 på et tidligere tidspunkt. Behandlingen har derfor været bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder videre, at behovet for rodbehandling af tanden -6 med overvejende sandsynlighed er en følge af grundlidelsen i form af cariesangreb i tanden i 2007 og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.