4448/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig mand, der den 15. marts 2010 fik konstateret hævelse ved tanden 3+. Der blev derfor taget røntgen. Den 26. november 2010 og igen den 28. november blev tanden +2 behandlet med en fyldning, hvor der den 28. november 2012 blev journaliseret, at fyldningen var dyb. Patienten henvendte sig igen den 2. april 2013 med smerter fra tanden +2. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet med rodfyldning og kirurgisk rodbehandling den 18. april 2013. Ifølge journalen fra den 27. januar 2014 blev tanden 3+ behandlet med en fyldning. Desuden blev der taget røntgen samt konstateret stort slid af fortænderne i overkæben. Patienten blev derfor anbefalet kronebehandling af tanden 3+. Den 18. juni 2014 var tanden 4+ fraktureret og blev behandlet med stifter og plastopbygning. Den 30. juni 2014 blev der igen taget røntgen, og tænderne +1,2 blev behandlet med fyldninger på grund af caries. Ifølge journalen fra den 14. oktober 2014 var fyldningen tab i tanden -5, som derfor blev behandlet med stifter og plastopbygning. Den 4. marts 2015 blev der konstateret caries i tænderne 7+7, og der blev taget bite wings, som viste intet abnormt. Ifølge journalen fra den 9. marts 2016 var tanden +7 øm, og der blev taget røntgen. Tanden -7 blev extraheret, og der blev konstateret caries i tanden -5. Ved undersøgelse den 16. januar 2017 blev der konstateret caries i flere tænder, og patienten blev informeret om, at han havde syreskader på tænderne i overkæbefronten, og i kombination med tænderskæren kunne dette svække tænderne. Patienten blev derfor anbefalet kronebehandling af tænderne. Den 20. januar 2017 blev tænderne 3+2,3 og   5-5 behandlet med fyldninger på grund af caries og slid, og i den forbindelse blev der ligeledes isat en stift i tanden +3. Desuden blev der ordineret ekstra koncentreret fluortandpasta på grund af stigende cariesaktivitet. Ifølge journalen fra den 15. december 2017 blev der taget røntgen af tanden 7-, som fandtes at vise fraktur af roden. Tanden blev derfor delt og fjernet samme dag. Den 2. januar 2018 blev der igen konstateret caries og ætsninger på tænderne samt kraftigt slid. Patienten blev derfor anbefalet en bedre løsning på de tænder, hvor sliddet var meget stort. Desuden blev der udført tandrodsrensning ved implantatet regio +4 på grund af periimplantitis. Herefter blev tænderne 6,5- og 3+1 behandlet med fyldninger, ligesom der blev isat en rodstift i tanden 3+ samt parapulpal stifter i tænderne 5- og +1 på grund af caries og slid. Efterfølgende henvendte patienten sig til en ny tandlæge den 26. februar 2019 for at få en second opinion. Der blev konstateret mange fyldninger i tænderne, udtalt slid af tænderne samt bidsænkning, og der var et omfattende behandlingsbehov.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. april 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra 15. marts 2010 viser, at patienten generelt er cariesaktiv, og at der er store fyldninger i tænderne 6,5,4,3,2+. Desuden viser røntgen fra 27. januar 2014 et stort slid på tænderne samt en meget høj behandlingsgrad med fyldninger og rodbehandlinger.

Tryg fandt videre, at røntgen fra 30. juni 2014 viser caries i tænderne +1 og +2 samt tab af tandsubstans på tænderne 2,1+3, som med overvejende sandsynlighed skyldes slid.

Tryg fandt desuden, at patienten den 27. januar 2014 er blevet gjort opmærksom på, at der var tænder, der burde behandles med kroner på grund af stort slid. Behandlingen er imidlertid ikke foretaget, og tandlægen har igen den 16. januar 2017 og 2. januar 2018 gjort patienten opmærksom på problemet med sliddet af tænderne og behandlingsbehovet.

Tryg fandt herefter, at patienten lider af grundlidelserne; slid af tænderne og stor cariesaktivitet. Sliddet kan være forårsaget af tænderskæren eller andre uvaner eller udefra kommende påvirkning fra forskellige føde- (mel) og/eller drikkevarer (ætsninger som følge af indtagelse af sodavand). Sliddet betyder, at patienten i kombination med sin anden grundlidelse, caries, løbende har tabt tandsubstans på hele tandsættet. Som følge af tabet af tandsubstans er bidhøjden derved blevet mindsket (afstanden mellem kæberne er blevet mindre).

Tryg fandt yderligere, at patientens slid med overvejende sandsynlighed er startet før 2014, idet der er tale om en grundlidelse.

Tryg fandt derfor, at der som følge af patientens grundlidelser skal foretages en genopbygning af biddet samt af de tænder, der har mistet tandsubstans som følge af sliddet. Det er muligt, at behandlingerne kunne være foretaget på et tidligere tidspunkt, men den behandling, der nu skal foretages, afviger imidlertid ikke væsentligt fra den behandling, der kunne være foretaget tidligere.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at behandlingerne er udskudt, ikke har medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus, og der er derfor ikke sket en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tryg fandt dog, at skulle det senere vise sig, at patienten mister tænder som følge af den udskudte behandling af sliddet, kan sagen genoptages. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 29. april 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens nuværende behandlingsbehov er en følge af mangelfuld diagnostik og behandling af tandlægen. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det flere gange er noteret i journalen, at patienten er informeret om behov for behandling af slid og caries i form af kroner som en langsigtet løsning. Desuden er der blevet ordineret tandpasta med højt fluorindhold for at begrænse caries-aktiviteten.

I den forbindelse bemærkes det, at udsigten til tab af tænder ændrer ikke ved vurderingen heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.