4579/20

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende tab af knogle m.m. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 61-årig mand, der den 22. marts 2017 fik isat et implantat i regio +5. I forbindelse hermed blev der tillige foretaget knogleopbygning i området. Den 14. juni 2017 var der hævelse ved implantatet, men der fandtes ikke at være tegn på infektion. Det blev aftalt, at der skulle laves abutmentoperation og explorativ opklapning 14 dage senere, da der kunne være tale om manglende osseointegration af implantatet. Ved kontrol den 28. juni 2017 blev det noteret, at patienten havde været på skadestuen på grund af hævelse og infektion og havde fået ordineret antibiotika med god effekt. Der blev foretaget oplukning i regio +4,5 og på grund af manglende knogle blev det besluttet at fjerne implantatet. Implantatet og granulationsvæv fra knoglen blev derfor fjernet, og der blev renset grundigt. Desuden blev patienten informeret om, at ny implantatindsættelse tidligst kunne ske 6 måneder senere, når der var ro i området. Den 29. juni 2017 blev der ordineret penicillin og ved kontrol den 12. juli 2017 blev der noteret fredelige forhold og ingen tegn på infektion. Ved kontrol den 1. november 2017 blev det igen noteret, at alt så fredeligt ud – ingen tegn på infektion eller rødme og hævelse. Ifølge journalen fra den 21. marts 2018 havde patienten fået foretaget en CT-scanning af kæbehuler, som viste slimhindefortykkelse bilat samt retentionscyster bilat i kæbehulerne. Ingen tegn på destruktioner regio +5, og patienten blev igen informeret om, at alt så fint og fredeligt ud uden tegn på infektion. Den 3. september 2020 var patienten hos en specialtandlæge med henblik på implantatbehandling. Behandlingsmulighederne vedrørende brobehandling vs implantatbehandling blev drøftet incl. prognose og tidshorisont. Det blev herefter planlagt, at der skulle foretages et åbent sinusløft kombineret med horisontal udbygning af knogle, om muligt simultan fiksturindsættelse, heling 4-6 mdr., abutmentoperation, heling 3-4 uger og aftrykstagning hos egen tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for fordyrelse af implantatbehandling, knogletab, tandkød, betændelse, stoppet næse, høj tand +4 samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. december 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, idet kravet er forældet jf. KEL § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 28. juni 2017 havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt skete en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten allerede efter isættelsen af implantatet oplevede hævelse. I perioden mellem den 14. juni og 26. juni 2017 havde patienten været på skadestuen på grund af hævelse og betændelse, og patienten fik ordineret penicillin. Implantatet blev fjernet den 28. juni 2017, hvorefter patienten oplevede umiddelbart bedring. Der har ikke efterfølgende været gener fra området.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på tre år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt videre, at anmeldelsen først er modtaget den 8. oktober 2020, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse bemærkede Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. december 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at De senest den 28. juni 2017 burde have fået kendskab til, at der muligvis var sket en skade, da De på dette tidspunkt fik fjernet implantatet efter en periode med hævelse og betændelse. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 8. oktober 2020.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at sagen er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.