4825/21

Beskrivelse:

Udboring til rodstift med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig mand, der den 10. oktober 2016 fik udboret tanden 3- til en rodstift. Rodstiften blev herefter cementeret, og tanden blev opbygget med en plastfyldning. Ved undersøgelse den 9. oktober 2018 blev der taget røntgenbillede samt noteret en fordybet tandkødslomme på tanden. Den 12. april 2019 blev der igen noteret fordybet tandkødslomme ved tanden, og der blev udført en tandrodsrensning på tanden. Ifølge journalen fra den 7. juni 2019 skulle patienten henvises til anden tandlæge for opklapning for at se, om man kunne redde tanden, da der kunne være tale om parietal perforation. Den 28. november 2019 blev der igen udført en tandrods-rensning på tanden. Ifølge journalen fra den 18. marts 2020 var der symptomer fra tanden, og tanden blev herefter fjernet ved et kirurgisk indgreb. I den forbindelse blev det noteret, at der var sket en gennembrydning af rodoverfladen.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tand med isættelse af implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af gennembrydning af tanden 3- med tab heraf som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede af den 10. oktober 2016 viser, at tanden 3- var bevaringsværdig. Desuden viser røntgenbillede af den 9. oktober 2018, at der er betændelse ved roden af tanden 3-. Det viser videre, at stiften ikke følger rodbehandling, og der derved er sket en gennemboring.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist ville have sørget for, at udboringen til rodstiften var foretaget på en sådan måde, at rodoverfladen ikke var blevet gennembrudt. Herefter havde den erfarne specialist monteret rodstiften i den centrale del af roden og fremstillet en stiftopbygning uden negative konsekvenser. Herved havde betændelsen og tabet af tanden 3- med overvejende sandsynlighed været undgået.

Tryg fandt derfor, at patienten uden den anerkendte skade havde kunnet nøjes med en krone på tanden 3-. Det betyder, at patienten med en erstatning for den skadesudbedrende behandling har sparet udgifter til den ellers forventede behandling, hvilket vurderes at ville have beløbet sig til skønsmæssigt 6.000 kr.

Tryg fandt derfor, at der kan godkendes erstatning til den skadesudbedrende behandling i form af rimelige udgifter til implantat, abutment og krone, men der erstattes kun skadesudbedrende behandlingsudgifter, der overstiger den i forvejen forventede behandlingsudgift på 6.000 kr.

Tryg fandt videre, at tandarbejdet med stiftopbygning ikke har været udført efter almindelig anerkendt standard. Spørgsmålet om tilbagebetaling af honoraret for det tidligere udførte arbejde er imidlertid en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandling og ikke en del af den skade, der kan erstattes efter lov om klage- og erstatningsgang inden for sundhedsvæsenet. Patienten skal derfor rette sit eventuelle krav om tilbagebetaling mod tandlægen. Hvis patienten ikke kan opnå enighed med tandlægen, har patienten mulighed for at indbringe sit tilbagebetalingskrav for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt derfor, at der ved beregning af erstatningen som følge af gennembrydningen af tanden 3- med efterfølgende tab heraf, vil blive taget højde for tilbagebetalingskravet ved, at der i de samlede udgifter til den skadesudbedrende behandling vil blive fratrukket 2.000 kr. svarende til den udgift, patienten har haft til stiftopbygning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. oktober 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 3- havde behov for krone for at kunne bevares på længere sigt, idet tanden var rodbehandlet og havde meget lidt tandsubstans tilbage. Der skal derfor foretages fradrag herfor, da der alene kan tilkendes erstatning for mérudgifter som følge af den anerkendte skade og ikke for udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Desuden tiltrædes fradragets størrelse.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.