4841/22

Beskrivelse:

Brobehandling og behov for rodbehandling som følge af grundlidelsen, rodspidsbetændelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der den 18. april 2011 fik konstateret skader på flere tænder, og at der var knækket porcelæn af kronerne på tænderne +6,7 (erstattet af bro) som følge af et trafikuheld. Der blev taget røntgen-billeder, og den 30. august 2011 blev der indledt fornyet brobehandling i regio +4,5,6,7. Den 24. oktober 2011 blev broen regio +4,5,6,7 cementeret. Patienten henvendte sig hos tandlægen den 6. maj 2021 på grund af smerter fra tanden +7. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Tanden +7 blev herefter rodbehandlet samme dag under diagnosen pulpitits acuta. Patienten henvendte sig igen den 7. maj 2021 på grund af fortsatte smerter. Det blev konstateret, at broen var løs, og der blev aflastet. Desuden blev det noteret, at tanden +5 kunne være flækket, og der kunne være behov for en ny bro. Den 10. maj 2021 henvendte patienten sig igen med ømhed ved tanden +5. Det blev konstateret, at broen var lidt løs ved +5, og broen blev herefter afmonteret, da den stadig virkede for høj. Ved undersøgelse den 28. maj 2021 klagede patienten over smerter/ ømhed ved +7, og at tanden føltes for høj. Der blev derfor aflastet og taget røntgen, som fandtes at vise tegn på rodspidsbetændelse. Efterfølgende er broen blevet lavet om jf. det oplyste.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt for udgifterne til en ny bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet af den 18. april 2011 dokumenterede, at tænderne +4 og +6 var erstattet med en bro fra tanden +4 til tanden +7. I forlængelse heraf dokumenterede røntgenbillederne af henholdsvis den 22. april 2013 og den 6. maj 2021, at kronerne på tænderne +5 og +7 havde et tæt og sikkert ringgreb. Desuden dokumenterede røntgenbilledet af den 6. maj 2021, at der var rodspidsbetændelse på tanden +7, og at røntgenbilledet af samme dato efter rodbehandlingen af tanden dokumenterede, at rodfyldningen i den ene rodkanal var for lang og gennembrød roden.

Tryg fandt derfor, at de fortsatte smerter fra tanden +7 efter rodbehandlingen med overvejende sandsynlighed skyldes en videre udvikling af patientens grundlidelse i form af rodspidsbetændelse eller den for lange rodfyldning. I tilknytning hertil vurderes det, at dette også er årsagen til, at tanden føltes for høj og ikke forhold ved brobehandlingen.

Afslutningsvist fandt Tryg, at broen knækkede i forbindelse med afmonteringen af broen den 10. maj 2021. Rodbehandlingen af tanden (behandling af tandens grundlidelse) og brobehandlingen skal derfor laves om.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få rodbehandlet tanden +7 på ny og monteret en ny bro i regionen fra tanden +4 og tanden +7, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. oktober 2021.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte brobehandling i 2011 er årsagen til, at tanden +7 havde behov for rodbehandling i 2021. Behovet for rodbehandling er ikke en erstatningsberettigende skade, da det er en følge af tandens grundlidelse i form af rodspidsbetændelse.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.