4909/22

Beskrivelse:

Tand mistes som følge af grundlidelse, rodspidsbetændelse og ikke mangelfuld rod- og kronebehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der ved undersøgelse den 27. januar 2015 fik anbefalet kronebehandling af tanden -6 samt oplyst pris herpå. Herefter er der ikke yderligere noteringer om tanden. Den 2. juli 2020 henvendte patienten sig til en ny tandlæge, og ved undersøgelse den 17. august 2020 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden samt korte og utilstrækkelige rodfyldninger. Patienten blev informeret om behandlingsmulighederne, som var en kirurgisk rodbehandling af tanden samt en kronebehandling, eller også skulle tanden fjernes helt og erstattes med implantat. Ifølge journalen ønskede patienten at tænke over mulighederne. Den 4. september 2020 blev det noteret, at patienten umiddelbart ønskede behandling med implantat i stedet for en kirurgisk rodbehandling. Ifølge journalen fra den 11. februar 2021 blev patienten informeret om, at tanden skulle behandles snarest grundet den kroniske betændelse omkring rødderne. Tanden blev herefter fjernet operativt den 1. marts 2021, og den 25. maj 2021 blev der isat et implantat i regio -6. Den 1. september 2021 blev der påsat en krone på implantatet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. april 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at optaget røntgen af den 27. januar 2015 dokumenterer, at tanden -6 var rodbehandlet, men også at der var et markant substanstab af tandmateriale på tanden.

Derudover fandt Tryg, at optaget røntgen af den 17. august 2020 viser tanden -6’s rodfyldninger, som ikke er tætte og homogene helt ud til rodspidserne. Der ses bl.a. en mindre rodspidsbetændelse på den forreste rod af tanden -6, og en større betændelsestilstand på den bagerste rod. Ligeledes viser røntgenoptagelsen, at der var intakt tandbærende knogle omkring tanden, dog med betydeligt tab af resttand.

Tryg fandt herefter, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -6 kunne have været bevaret, hvis den var blevet behandlet i tide.

Tryg fandt i den forbindelse, at der skulle ske en omgørelse af rodbehandlingen samt kirurgisk rodbehandling, da rodkanalerne var overforkalkede. Herefter skulle tanden have en opbygning og krone. Ligeledes er det muligt, at tanden skulle være behandlet hos en rodbehandlingsspecialist, såfremt behandlingen skulle have haft en god prognose. Disse behandlinger når dog ikke at blive udført, da tanden bliver fjernet den 6. september 2020.

Tryg fandt endvidere, at en kronebehandling foretaget tilbage i 2015 ikke med overvejende sandsynlighed havde ændret på den behandling, som skulle foretages for at bevare tanden på sigt. Med det menes, at tanden tilbage i 2015 stadig skulle have foretaget en omgørelse af rodbehandlingen kombineret med en kirurgisk rodbehandling.

Tryg fandt dernæst, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kunne have fået omgørelsen af rodbehandlingen, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Tryg fandt dermed, at patienten ikke er berettiget til erstatning efter loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. april 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden -6 kunne have været behandlet i 2020 på samme vilkår som i 2015 ved en fornyet rodbehandling, eventuelt i kombination med en kirurgisk rodbehandling samt efterfølgende kronebehandling. Imidlertid blev tanden -6 trukket ud efter eget ønske. Tanden -6 mistes således med overvejende sandsynlighed som følge af grundlidelsen, rodspidsbetændelse og ikke som følge af manglende rod- og kronebehandling i 2015.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.