4807/21

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 25-årig kvinde, der den 7. november 2019 fik fjernet tanden 1+ på grund af rodfraktur. Den 10. marts 2020 blev der isat et implantat i regio 1+ tæt på tanden 2+ for at undgå kontakt med foramen insicivus for at beskytte knogleopbygningen, som ligeledes blev foretaget samme dag på grund af tynd knogle i området. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 14. juli 2022 med henblik på en tandrensning og en ny tand i regio 1+. Den 1. december 2020 blev der taget røntgen, som fandtes at vise dårlig placering af implantatet regio 1+, da det var placeret meget tæt på 2+ samt skævt, så det ikke var muligt at lave en krone på implantatet. Patienten blev derfor anbefalet at få fjernet implantatet, hvorefter der kunne isættes et nyt implantat. Den 4. marts 2021 blev patienten efter henvisning undersøgt af en specialtandlæge med henblik på vurdering af implantat regio 1+. Der blev taget røntgen samt foretaget en CBCT-scanning, som fandtes at vise, at implantatet var placeret i en oral vinkel med stor knogleopbygning, som lå udenfor knogleafgrænsningen på nabotænderne, samt at implantatets nederste del var placeret udenfor knogleafgrænsningen. Det blev videre noteret, at CBCT-scanningen ikke viste beskadigelse af tanden 2+. Herefter blev det anbefalet at fjerne det nuværende implantat, foretage afglatning af knogle/ oprensning i området, hvorefter der kunne isættes et nyt implantat eller en bro.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt for sine gener som følge af den udførte behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. november 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det blev noteret den 7. november 2019, at tanden 1+ var fjernet, og at tanden blev erstattet med et implantat den 10. marts 2020. Herudover blev det den 1. december 2020 noteret, at implantatets placering var dårligt, og at det den 4. marts 2021 blev noteret, at implantatets nederste del var placeret uden for knogleafgrænsning, dog uden kontakt til nabotanden 2+.

Tryg fandt herefter, at CBCT-scanningen af den 4. marts 2021 dokumenterede, at der ikke skete skade på nabotanden 2+, idet denne tand ikke var berørt af implantatet, og at der heller ikke var sket skade på de omliggende vævsstrukturer.

I tilknytning hertil fandt Tryg, at implantatet kan fjernes med skånsom teknik, således at tanden 2+ ikke berøres. Implantatet kan herefter indsættes i en mere gunstig position eventuelt ved anvendelse af guidet kirurgisk teknik.

Tryg fandt videre, at behovet for knogleopbygning har samme omfang, som oprindeligt var nødvendigt på grund af tynd knogle i området omkring 1+ jf. journalnotatet af den 10. marts 2020.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få fjernet implantatet svarende til tanden 1+ og efterfølgende få foretaget fornyet knogleopbygning og implantatbehandling svarende til tanden 1+, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. november 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at implantatbehandling i regio 1+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. I den forbindelse finder nævnet, at der ikke er et forøget behov for knogleopbygning efter den første behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuelt bliver dyrere end oprindeligt planlagt, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.