4957/22

Beskrivelse:

Rodbehandling og eventuelle efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der den 22. februar 2022 fik foretaget en CBCT-scanning af tanden 6-, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved den bagerste rod. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden dagen efter, den 23. februar 2022. I den forbindelse blev det noteret, at de to forreste rodkanaler var meget tilkalkede, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise knækket rodfil i den forreste kindvendende rodkanal. Rodbehandlingen af den bagerste kanal blev afsluttet, og det blev noteret, at tandens to øvrige kanaler ikke var færdigbehandlet. Patienten blev herefter henvist til en rodbehandlingsspecialist. Den 7. marts 2022 mødte patienten derfor hos anden tandlæge med henblik på fortsat rodbehandling af tanden samt fjernelse af den knækkede rodfil. Det blev noteret, at patienten havde haft smerter fra kæbeleddet og ikke kunne gabe efter rodbehandlingen, og at rodbehandlingen havde haft en varighed på to timer og 15 minutter. Der blev herefter foretaget en CBCT-scanning, som fandtes at vise rodspidsbetændelse samt en knækket rodfil. Det blev konstateret, at rodbehandlingen ikke kunne fortsættes på grund af nedsat gabeevne, og at det først var nødvendigt med behandling af bidfunktionen. Der blev derfor indledt skinnebehandling med aqualizer og ordineret Ipren. Den 14. marts 2022 blev der ordineret antibiotika. Patienten mødte herefter hos en ny tandlæge den 29. marts 2022 med henblik på behandling af bidfunktion. Der blev taget panoramarøntgen og noteret forskydning af ledskiven i højre kæbeled. Der blev herefter foretaget varmebehandling med laser, og kæbeleddet blev sat på plads. Patienten blev herefter anbefalet at bruge aqualizer-skinne mest muligt og tage det med ro. Desuden blev patienten informeret om risiko for tilbagefald. Den 4. april 2022 blev kæbeleddet på ny reponeret.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. juni 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var tandlægefagligt grundlag for at indlede rodbehandling af tanden 6- den 23. februar 2022, da der var rodspidsbetændelse ved tanden. Herudover fremgår det af journal samt røntgen fra den 23. februar 2022, at der i forbindelse med rodbehandlingen samme dag knækkede en rodfil i den forreste rod i tanden.

Tryg fandt herefter, at det er muligt at fjerne den knækkede rodfil. Herefter kan rodbehandlingen færdiggøres og afsluttes, og der kan ske behandling af patientens grundlidelse i form af rodspidsbetændelse uden negative konsekvenser eller forringet prognose for tanden 6- og patientens tandstatus.

Tryg fandt derfor, at selv om rodbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan rodbehandlingen på det foreliggende grundlag fortsættes under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne yderligere behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt dog, at hvis det kan dokumenteres, at der fortsat er betændelse på den forreste rod på tanden 6-, og der er behov for kirurgisk rodbehandling af tanden med henblik på at fjerne den knækkede rodfil, kan der søges om genoptagelse af sagen med henblik på dækning af udgifterne til kirurgisk rodbehandling af den forreste rod på tanden 6-. Patienten skal dog være opmærksom på, at der gælder en forældelsesfrist på 10 år fra skadedatoen den 22. februar 2022.

For så vidt angår kæbeledsdysfunktion fandt Tryg, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var tandlægefagligt grundlag for at indlede rodbehandling af tanden 6- den 23. februar 2022, da der var rodspidsbetændelse ved tanden. Desuden dokumenterer journalnotatet af 23. februar 2022, at der under rodbehandlingen blev anvendt gummiskørt (kofferdam) til sikring af septiske forhold og bideklods med henblik på at skåne kæbeled. Endvidere fremgår det også af samme journalnotat, at to af tandens rodkanaler var meget tilkalkede, ligesom det fremgår af journalnotat af 7. marts 2022, at rodbehandlingen havde en varighed af to timer og 15 minutter.

Tryg fandt herefter, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med, hvad den erfarne specialist ville have gjort på det pågældende område.

Tryg fandt således, at den indtrådte komplikation i form af kæbeledsdysfunktion er en hændelig men beklagelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt videre, at patientens skade i form af kæbeledsdysfunktion ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. I den forbindelse fandt Tryg, at kæbeledsdysfunktion er en relativ hyppig forekommende komplikation (over 2%) til en rodbehandling af en varighed på mere end to timer, og dette er også baggrunden for, at der benyttes bideklods med henblik på aflastning af kæbeleddet under behandlingen.

Tryg fandt desuden, at patientens skade i form af kæbeledsdysfunktion ikke er tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten er blevet behandlet for. Ud fra sagens oplysninger fandt Tryg, at patienten har gener i form af kæbeleds-dysfunktion. Hvis rodbehandlingen ikke blev foretaget med henblik på behandling af rodspidsbetændelse på tanden 6-, ville patienten med overvejende sandsynlighed have haft tilbagevendende betændelser for til sidst at miste tanden 6-, eller risikere at få en mere omfattende betændelsestilstand medførende et større behandlingsbehov.

Tryg fandt derfor, at komplikationen beklageligvis ikke går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i tilknytning til en behandling for rodspidsbetændelse.

Patienten er derfor heller ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4, idet komplikationen ikke er tilstrækkelig alvorlig og sjælden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 1. juni 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af journalen, at der var registreret knæk i begge kæbeled forud for den udførte rodbehandling af tanden 6-. Dvs. du havde en forudbestående grundlidelse i form af diskusdisplacering med reduktion, inden rodbehandlingen blev påbegyndt. Dine gener er derfor ikke tilstrækkelig sjældne og alvorlige til, at der er sket en skade efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4, ligesom det forhold, at du muligvis ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om eventuelle efterfølgende gener, ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.