4973/22

Beskrivelse:

Behandling med fyldning og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 12-årig pige, der ved en undersøgelse den 23. juni 2016 fik konstateret en fejldannelse af tandkronen (hypomineralisering) på tanden -6. Patienten var herefter til kontrol og behandling med lakering af tanden den 25. oktober 2016, den 7. februar 2017 og igen den 24. april 2018. Den 24. juni 2020 henvendte patienten sig med smerter fra venstre side af underkæben, og der blev konstateret dyb caries i tanden. Der blev derfor ilagt en midlertidig fyldning i tanden, og den 8. juli 2020 blev der indledt behandling med trinvis udrensning af tanden efter anlæggelse af lokalbedøvelse. Tanden blev herefter igen behandlet med en midlertidig fyldning. Behandlingen med trinvis udrensning blev fortsat den 4. februar og den 8. april 2021 efter anlæggelse af lokalbedøvelse. Begge gange blev det noteret, at behandlingen blev afbrudt, da patienten oplevede smerter. Ved opfølgende undersøgelse af tanden den 9. september 2021 blev der igen konstateret dyb caries i tanden. Det blev derfor drøftet at fjerne tanden under fuld bedøvelse. Patienten opsøgte herefter en anden tandlæge med henblik på en vurdering af behandlingsmulighederne for tanden -6, og den 25. november 2021 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen henvendte patienten sig igen til tandplejen den 27. januar 2022, da hun havde smerter fra regio -6, som kom og gik. Det blev forsøgt at behandle tanden, men det blev noteret, at det ikke var muligt at gennemføre behandlingen grundet manglende effekt af den anlagte lokalbedøvelse. Den 10. februar 2022 blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise betændelse i tanden og i knoglen under tanden. Patienten blev derfor informeret om behandlings-mulighederne, som enten var rodbehandling eller fjernelse af tanden. Den 11. februar 2022 noterede anden tandlæge, at patientens mor telefonisk oplyste, at patienten havde ondt i tanden. Patienten fik herefter fjernet tanden i fuld bedøvelse den 25. februar 2022 på sygehuset. Den 28. februar 2022 noterede tandplejen, at der var en forventning om, at den kommende 12-års-tand ville bryde frem, hvor 6-års tanden havde været. Der blev desuden planlagt en undersøgelse med henblik på vurdering af det fremtidige behandlingsbehov.

Der søges nu om erstatning for gener som følge af den udførte behandling samt for eventuel skadesudbedrende behandling (behandling med bøjle).

1. instans afgørelse:

I brev af 29. juni 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk.1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandplejen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indlede behandling for hul (caries) i tanden -6 i perioden fra den 24. juni 2022 og frem til tanden blev fjernet den 25. februar 2022. Desuden blev der den 23. juni 2016 konstateret, at der var en fejldannelse af tandkronen på tanden -6 (hypomineralisering), og at patienten ved to efterfølgende behandlinger var til kontrol og behandling herfor. Hypomineralisering er grundlidelse, dvs. forhold ved patienten selv.

Tryg fandt herefter, at der i perioden fra den 24. juni 2020 og til den 25. februar 2022 er forsøgt med relevant og korrekt behandling hos tandplejen, men at tanden på trods heraf alligevel endte med at måtte fjernes grundet hul (caries) og infektion i tanden og den omkringliggende knogle.

Tryg fandt derfor, at årsagen til tabet af tanden -6 med overvejende sandsynlighed er forhold ved patienten selv, grundlidelsen hypomineralisering. Det vil sige, at det ikke er tandlægens behandling eller mangel på samme, som er årsag til tab af tanden.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandplejen.

Det bemærkes videre, at det er planlagt, at patienten skal følges af en specialtandlæge i tandregulering via tandplejen i forhold til det naturlige tandskifte, som eventuelt helt eller delvist kan udfylde det nuværende mellemrum, når 12-års tanden bryder frem. Det er en kommunal opgave at lave en behandlingsplan for ”tidligt tandtab”.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 29. juni 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden -6 med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen, dyb caries og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet finder desuden, at behandling af tanden har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.