5003/22

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende rodspidsbetændelse. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der den 23. august 1990 fik rodbehandlet tanden 4+ på grund af smerter. Den 7. september 1990 blev der isat en rodskrue af titanium i tanden samt en plastkrone. Ifølge journalen fra den 23. november 1990 blev tanden beslebet, og den 9. januar 1991 blev der noteret intet abnormt ved tanden. Den 24. oktober 1991 blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Det blev derfor noteret, at tanden eventuelt skulle behandles retrograd. Ved undersøgelse den 5. marts 1992 blev det noteret, at der var ømhed ved tanden. Efterfølgende blev patienten henviste til en anden tandlæge, hvor der den 18. marts 1992 blev foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden (?). Den 18. januar 2001 blev tanden behandlet med en krone. Ved undersøgelse den 28. april 2020 blev det noteret, at der var blottet rodoverflade under MK-krone samt lidt pus fra tanden. Den 3. november 222 blev der noteret uændret forhold under kronen, og der blev udført tandrodsrensning. Ifølge journalen fra den 6. maj 2021 var der murren af og til fra tanden, og der blev igen udført tandrodsrensning. Den 9. november 2021 blev der igen udført en tandrodsrensning ved tanden. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge og ved første undersøgelse den 28. februar 2022 blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor indledt en omgørelse af rodbehandlingen den 14. marts 2022, hvor der blev konstateret stiftlignende metal i kanalen. Den 28. marts 2022 blev rodbehandlingen afsluttet med rod- og plastfyldning. Desuden blev der taget røntgen. Den 4. april 2022 blev der igen påbegyndt omgørelse af rodbehandlingen på grund af betændelse, og der blev ordineret antibiotika. Rodbehandlingen blev fortsat den 3. maj 2022, og den 2. juni 2020 blev rodbehandlingen afsluttet. Det blev noteret, at infektionen var opblusset, og patienten blev informeret om, at det var nødvendigt med retrograd behandling for at bevare tanden. Prognosen var dog tvivlsom. Alternativt skulle tanden fjernes og erstattes med implantat. Efterfølgende er tanden blevet fjernet og skal erstattes med implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. august 2022 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1.

Tryg fandt, at skaden er forårsaget den 23. august 1990 i forbindelse med rodbehandlingen af tanden +4, og at patientens anmeldelse er modtaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg den 7. maj 2022.

Tryg fandt videre, at der ikke er fremført oplysninger, der kan dokumentere usikkerhed omkring skadestidspunktet, idet journalmaterialet dokumenterer rodbehandlingen og tidspunktet.

Tryg fandt derfor, at en eventuel skade er forårsaget mere end 30 år før, patienten søgte om erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Den 30-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor en eventuel skade er forårsaget. Der kan ikke ses bort fra den 30-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til en eventuel skade senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 30 år efter forårsagelsestidspunktet.

Tryg kan derfor ikke behandle sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 31. august 2022, men med en ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder, at det fortsatte behov for behandling af rodspidsbetændelse på tanden 4+ skyldes grundlidelsen, rodspidsbetændelse. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, eller på et senere tidspunkt må gentages, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder således, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.