Skip to content

5011/22

Skadetype: Skade på rod - Boreskade
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Fejlboring i forbindelse med rodbehandling med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Fejlboring i forbindelse med rodbehandling med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 79-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægevagten den 2. januar 2021 på grund af smerter og hævelse ved tanden -4, som fungerede som bropille for en bro i regio -4,5,6,7. Der blev derfor taget røntgen, hvorefter der blev indledt rodbehandling af tanden. I forsøg på at lokalisere tandens nerverum, skete der en gennembrydning på den kindvendende flade under brokronen. Behandlingen blev derfor indstillet, og der blev ordineret antibiotika. Desuden blev patienten opfordret til at kontakte en rodbehandlingstandlæge med mikroskop til den videre behandling. Den 4. januar 2021 henvendte patienten sig hos egen tandlæge med henblik på den videre behandling af tanden. I den forbindelse blev det konstateret, at tanden -4 var perforeret under brokrone-niveau, men over knogleniveau. Patienten mødte herefter til rodbehandling den 11. januar 2021, hvor det blev noteret, at tanden var fraktureret under tandkødsniveau, hvor resttanden sås fikseret i broen. Det blev derfor aftalt, at broen blev afmonteret, hvorefter rodbehandlingen blev gennemført. Desuden blev der taget røntgen. Den 12. januar 2021 blev der ordineret antibiotika på grund af hævelse og smerter fra tanden, og den 13. januar 2021 blev patienten anbefalet påsætning af den gamle bro som endelig behandling efter behandling med stiftopbygning af tanden. Det blev desuden noteret, at behandlingens prognose blev vurderet som tvivlsom, hvilket patienten accepterede. Patienten henvendte sig den 3. januar 2022 med tabt bro og en dybtliggende fraktur af tanden -4. Der blev taget røntgen, og patienten blev anbefalet fjernelse af restrod og ny bro eller implantater.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. august 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægevagten.

Tryg fandt i den forbindelse, at det ikke er overvejende sandsynligt, at bropillen -4 er knækket og mistet som følge af gennembrydningen umiddelbart under brokrone-kanten, da denne skade nemt ville kunne aflukkes forsvarligt enten før eller efter endt rodbehandling.

Tryg fandt derfor, at tanden -4 er mistet grundet andre forhold, herunder at tanden -4 fremstod spinkel af natur i forhold til brokonstruktionens størrelse. Derfor forårsager en gennemboring af tanden til den nødvendige rodbehandling en uforholdsmæssig svækkelse af den brobærende tandstub på -4. Endvidere knækkede tandstubben, før rodbehandlingen kunne gennemføres, hvorved brokronens ringgreb mistedes og med den, broens stabilitet.

Tryg fandt desuden, at brokonstruktionen fra start blev fremstillet med et internt attachment mellem den bagerste bropille (-7) og den svævende del af broen. Denne konstruktionstype kræver en større stabilitet af de bærende tænder. Denne stabilitet mistes, da tanden må rodbehandles og i særdeleshed, da den knækker.

Tryg fandt således, at tanden er mistet som følge af anden årsag end gennembrydningen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægevagten.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 23. august 2022, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -4 mistes som følge af fejlboringen i forbindelse med rodbehandlingen, idet der herved er blevet fjernet mere tandsubstans end nødvendigt. Bedst mulig behandling havde været, at der ikke var sket en fejlboring, således at der ikke var fjernet mere tandsubstans end nødvendigt, og derved havde man undgået en kompliceret fraktur af tanden og tab af tand.

 

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.