5025/22

Beskrivelse:

Fjernelse af forkert tand med efterfølgende genplacering og senere ændring af sammenbiddet. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 12. oktober 2012 fik taget røntgen. Det blev noteret, at der var en tandbyld i forbindelse med en fordybet tandkødslomme som følge af parodontitis. Der blev derfor ordineret antibiotika. Den 25. oktober 2012 blev tanden +8 fjernet under diagnosen total parodontitis. Ifølge journalen fra den 5. december 2012 var der en hævelse ved tanden +6, som tillige var flækket. Der blev derfor ordineret antibiotika samt aftalt en ny tid til fjernelse af tanden. Den 10. december 2012 blev der anlagt lokalbedøvelse, hvorefter tanden +7 blev fjernet ved en fejl, men blev genplaceret. Tanden +6 blev herefter fjernet, og patienten blev informeret om forsikringsdækning. Efterfølgende var patienten til undersøgelse den 17. december 2012, den 18. marts og den 24. juni 2013. Den 16. september 2013 blev der foretaget en vitalitetstest af nerven i tanden +7, som viste tegn på henfald af nerven. Desuden blev der taget røntgen af tanden +7, og det blev vurderet, at tanden skulle rodbehandles. Patienten fik derfor en ny tid til 2 uger senere, men meldte afbud hertil, hvorfor patienten fik en ny tid den 4. november 2013, som hun glemte. Ved almindelig undersøgelse den 31. marts 2014 blev der ordineret antibiotika samt aftalt en ny tid til kontrol af tanden +7. Efterfølgende fik patienten 4 nye tider, som hun afmeldte. Den 12. juni 2014 blev der ordineret antibiotika mod betændelse, og den 26. juni 2014 blev der indledt rodbehandling af tanden +7 med midlertidig rodfyldning og aflukning. Ifølge journalen fra den 14. juli 2014 blev der skyllet med Klorhexidin ved tanden +7. Den 25. august 2014 blev der ordineret antibiotika mod betændelsen. Rodbehandlingen af tanden +7 med skylning af kanalerne blev herefter fortsat den 1. september, den 8. september og den 29. september 2014. Ifølge journalen meldte patienten afbud den 20. oktober 2014 og ville selv henvende sig. Patienten blev herefter først set til undersøgelse den 25. januar 2016, hvor der blev foretaget en statusundersøgelse samt tandrensning. Efterfølgende meldte patienten afbud til undersøgelser i henholdsvis april, maj og juni 2016. Den 21. november 2016 blev tanden +7 igen skyllet og dernæst aflukket midlertidig. Desuden var tanden 6+ knækket og blev behandlet med en plastfyldning. Rodbehandlingen af tanden +7 blev fortsat den 8., 15. og 22. december 2016 samt den 4., 11. og 18. januar 2017 med rodskylning og midlertidig aflukning. I februar 2017 meldte patienten afbud tre gange, og den 16. februar 2017 blev der udskrevet antibiotika mod betændelse. Efterfølgende blev der foretaget skylninger 8 gange i maj, juni og juli 2017, og den 19. juli 2017 blev tanden rodfyldt i to kanaler og aflukket med plast. Patienten blev herefter set næste gang den 6. april 2018 til en fokuseret undersøgelse, hvor der ikke blev noteret forhold ved tanden +7. Den 8. oktober 2019 meldte patienten afbud og ville selv henvendte sig igen for en tid. Patienten blev herefter set igen den 6. juli 2021, hvor der blev taget røntgen. Desuden blev det bl.a. noteret, at der blev aftalt henvisning til regulering af patientens tænder, da patienten ikke havde det rigtige sammenbid mere. Patienten var herefter til indledende ortodotisk undersøgelse og konsultation hos anden tandlæge den 14. september 2021. I den forbindelse blev det noteret, at der var åbent bid og kun kontakt på tænderne 7,6+7. Det blev vurderet, at der var behov for tandregulering af både over- og underkæben samt livslang fiksation af tandstillingen med tråd eller skinne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af tandregulering.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. august 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der den 10. december 2012 ved en fejl skete fjernelse og reimplantering af tanden +7. Fejlbehandlingen med fjernelsen af +7 og reimplantering var åbenlys, og der var et efterforløb med rodbehandling. Patienten blev gjort opmærksom på muligheden for forsikringsanmeldelse.

Tryg fandt videre, at der er gået næsten ni år fra tanden +7 blev fjernet og genplaceret, til patienten nævnte for tandlægen, at biddet var ændret. I den periode har patienten haft uregelmæssig tandpleje med en del afbud til aftaler og pauser på et år i 2015 og tre år fra 2018 til 2021. Rodbehandlingsforløbet var præget af denne uregelmæssighed, da den tog mere end tre år at gennemføre.

Tryg fandt således, at hvis patientens sammenbid fra 2012 til 2021 havde ændret sig, ville patienten med overvejende sandsynlighed have nævnt det for tandlægen og haft behov for behandling heraf. Det er ikke sket.

Tryg fandt desuden, at sammenbidsrøntgen fra den 17. december 2012 og den 25. januar 2016 viser en tandstilling, som er ens, mens billederne fra den 6. juli 2021 viser det beskrevne åbne bid og kontakt bagtil i munden.

Tryg fandt herefter, at årsagen til denne ændring af sammenbid med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end tanden +7, der er en enkelt tand ud af 27 tænder, som på røntgenbilledet den 6. juli 2021 ses med en helt flad tyggeflade uden dominerende effekt på tyggefunktionen.

Tryg fandt derfor, at sammenbidsændringen var af helt ny dato den 6. juli 2021. I modsat fald må patienten have ignoreret tilstanden fra start, og dermed vil sagen være forældet efter 3-års-reglen i lovens § 59.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 8. august 2022, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er sandsynliggjort, at den fejlagtige udtrækning af tanden +7 og genplacering af tanden er årsag til ændringen af sammenbiddet. Bedst mulig behandling havde været, at tanden -7 ikke var blevet trukket ud ved en fejl, hvorved genplacering af tanden med efterfølgende ændring af tandens placering og dermed ændring af sammenbiddet var undgået.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.