Skip to content

4952/22

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Åbning til nervehulrum

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende tab af tand. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende tab af tand. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 22. september 2011 fik konstateret tydelige tegn på brudlinjer i tanden 6-. Tanden blev derfor forsynet med en plastfyldning den 26. september 2011, og i den forbindelse blev det noteret, at der var en brudlinje i tandbenet samt risiko for, at tanden skulle rodbehandles. Den 7. november 2011 blev der indledt rodbehandling af tanden, da patienten havde smerter fra tanden. Rodbehandlingen blev fortsat den 14. november 2011 med udrensning, og i den forbindelse blev det noteret, at rodkanalerne var trange. Desuden knækkede der herefter en rodfil i den forreste rod. Ifølge journalen fra den 28. november 2011 måtte patienten udskyde den færdige rodbehandling af tanden på grund af økonomiske årsager. Den 18. september 2021 blev tanden rodfyldt. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 28. maj 2020 på grund af smerter fra tanden. Det blev noteret, at der var en hævelse af tandkødet ud for tanden, og der blev taget røntgenbillede, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved den forreste rod. Patienten blev derfor anbefalet kirurgisk rodbehandling af tanden. Efterfølgende er tanden blevet fjernet den 15. november 2021.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

I brev af 16. april 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af rodspidsbetændelse som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at rodbehandling af tanden 6- blev indledt på grund af smerter, og at der under udrensningen af den forreste rod den 14. november 2011 knækkede en rodfil.

Tryg fandt videre, at en knækket rodfil kan fungere som en tilstrækkelig rodfyldning i tanden. Det betyder, at en knækket rodfil ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Ifølge KEL er der kun sket en skade, hvis den knækkede rodfil medfører negative konsekvenser for tanden i form af behov for en mere omfattende behandling end den behandling, der var nødvendig under alle omstændigheder som følge af betændelsen.

Ved vurderingen af, om der er sket en skade, fandt Tryg, at røntgenbilledet af 28. maj 2020 dokumenterer rodspidsbetændelse på tanden. Den knækkede rodfil i tanden forhindrer behandling af rodspidsbetændelsen med en ny almindelig rodbehandling, og rodspidsbetændelse skal derfor behandles ved en kirurgisk behandling. Rodbehandlingen har dermed medført et øget behandlingsbehov.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at man havde sikret sig, at rodkanalen i den øverste del var åbnet tilstrækkelig tragtformet facon til, at rodfilen kunne arbejde frit og i egen akse. Ved denne fremgangsmåde havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at rodfilen knækkede. Efter rodbehandling af tanden skulle tanden være forsynet med en stiftopbygning og krone. Herved havde behovet for kirurgisk rodbehandling med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling i form af kirurgisk rodbehandling af den forreste rod på tanden 6-.

I brev af 29. juni 2021 godkendte Tryg behandlingsoverslag – se venligst afg.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. marts 2022 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslag på 24.531,36 kr. ikke kan godkendes.

Tryg fandt, at behandlingsoverslaget vedrører fjernelse af tanden 6- samt erstatning heraf med en 3-leddet bro.

Tryg fandt videre, at røntgen samt journal fra den 28. maj 2020 godtgør, at der var rodspidsbetændelse og tab af knogle mellem rødderne på tanden 6-. Patienten henvendte sig først hos kæbekirurgen den 13. oktober 2021 for videre behandling af tanden, hvilket er 1,5 år efter, at betændelsen og skaden blev konstateret, og patienten fik kendskab herom.

Tryg fandt endvidere, at den udviklende betændelse har medført så omfattende knogledestruktion, at tanden 6- mistes. Under normale omstændigheder ville den opstået rodspidsbetændelse som følge af den knækkede rodfil kunne behandles ved en kirurgisk rodbehandling af den skadet rod. Denne behandling har Tryg godkendt i afgørelsen af den 29. juni 2021.

Tryg fandt desuden, at i patientens tilfælde er der et knogletab, som løber hele vejen langs rodoverfladen på den forreste rod, og der er mistanke om en rodfraktur, hvilket ses på CBCT-scanningen fra den 13. oktober 2021. Desuden står der i udskrivningsbrevet fra specialtandlægen noteret den 13. oktober 2021, at tabet af tanden 6- skyldes en fraktur.

Tryg fandt på den baggrund, at tabet af tanden med overvejende sandsynlighed har årsag i den oprindelige grundlidelse, infraktion (brudlinie) i tanden. Dette har medført det oprindelige behov for rodbehandling af tanden og svækket roden, hvilket med overvejende sandsynlighed har forårsaget en rodfraktur.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning, da tabet af

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. marts 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at den hurtige udvikling samt det forhold at scanningen viste betændelse i relation til hele arealet ved den ene af tandens to rødder, er foreneligt med tilstede-værelsen af en infraktion. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden 6- mistes som følge af forhold ved tanden selv i form af infraktion og ikke den knækkede rodfil.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at det fremsendte behandlingsoverslag ikke kan godkendes.