Skip to content

4986/22

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Stiftudboring - Rodstift

Beskrivelse:

Parietal perforation med tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Parietal perforation med tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 52-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 12. august 2013 på grund af smerter fra højre side i kæben. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden 4- og ordineret antibiotika mod betændelse. Den 15. august 2013 blev der taget røntgen, som fandtes at vise, at rodkanalerne delte sig nede midtrods. Det blev derfor noteret, at det var umuligt at rodbehandle tanden på grund af rodforholdene. Der blev igen taget røntgen den 19. august 2013, og det blev noteret, at der var 3 rodkanaler i samme tandrod. Der kunne derfor blive behov for en kirurgisk rodbehandling af tanden. Tanden blev herefter rodfyldt den 28. august 2013, hvorefter tanden blev opbygget i plast. Ifølge journalen fra den 3. september 2013 blev patienten henvist til en specialist for kirurgisk rodbehandling af tanden. Den 29. juni 2021 blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden. Desuden blev det noteret, at der sås et mørkt område midt på roden, som enten kunne være en knogleopklaring eller en ekstern/ interne resorption. Den 20. september 2021 blev patienten anbefalet fjernelse af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af tanden samt implantatbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. maj 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indlede rodbehandling af tanden 4-, da patienten havde smerter og der var betændelse i tandens nerve, hvilket dokumenteres af tandlægejournalen af den 12. august 2013.

Tryg fandt videre, at røntgenbilledet fra den 15. august 2013 dokumenterer, at tanden 4- fremstår med rodforhold, som gør det umuligt at foretage tætte og homogene rodfyldninger i alle tandens rodkanaler. Patienten blev derfor henvist til rodbehandling af tanden hos en specialist den 3. september 2013.

Tryg fandt endvidere, at røntgenbilledet fra den 29. juni 2021 viser, at der er rodspids-betændelse ved tanden samt en mulig resorption midt på tandroden. Tanden 4- vurderes ikke længere at kunne bevares.

Tryg fandt herefter, at patienten ikke er påført en skade i form af tab af tanden 4- som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden 4- mistes med årsag i tandens grundlidelse, herunder tandens særlige rodforhold. Rodforholdene medfører, at der er 3 rodkanaler i samme tandrod, som gør det umuligt at rodbehandle/ rodfylde alle tandens rodkanaler på tilfredsstillende vis. Grundlidelse er forhold ved patienten selv.

Tryg fandt derfor, at tanden 4- ikke mistes som følge af tandlægens behandling, men mistes med overvejende sandsynlighed som følge af tandens grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 19. maj 2022, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder på baggrund af journal, røntgen og foto fra anden tandlæge, at det er overvejende sandsynligt, at opklaringen midt på roden af tanden 4- ikke er en resorption men derimod lokalt tab af tandbærende knogle, som er opstået som følge af, at der i forbindelse med isættelse af stiften i 2013 skete en perforation. Bedst mulig behandling havde været, at rodens anatomi var blevet respekteret, således at der ikke var sket en perforation og dermed tab af tanden 4-. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tanden 4-.

 

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang, herunder eventuelle fradrag.