4993/22

Beskrivelse:

Tab af tand er ikke en følge af mangelfuld diagnostik og behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen for undersøgelse og behandling. Ifølge journalen blev der optaget bite wings den 6. februar 2012 og igen den 20. marts 2015. Den 15. oktober 2020 blev der ligeledes taget bite wings, og i den forbindelse blev der konstateret en ekstern resorption på tanden 5-. Ifølge journalen fra den 12. november 2020 var der ingen behandlings-muligheder, og tanden skulle sidde så længe som muligt uden symptomer. Tanden 5- er ifølge det oplyste efterfølgende fjernet og erstattet med implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af udtrækning af tanden og erstatning heraf med implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. juni 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende diagnosticering og behandling hos tandlægen på tanden 5-.

Indledningsvis fandt Tryg, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 5- mistes som følge af den opståede eksterne resorption.

Derudover fandt Tryg, at det forekommer således, at en resorption er en nedbrydning af tandsubstansen forårsaget af kroppens egne celler. Det betyder også, at det forhold, at en tand angribes/ får en resorption ikke i sig selv udgør en erstatningsberettiget skade i lovens forstand. Det er derimod en skade i lovens forstand, såfremt diagnosticeringen stilles for sent, og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af tandens grundlidelse.

Tryg fandt herefter, at optaget røntgen af den 6. februar 2012 viser tanden 5- med en allerede betydelig og markant resorption, og var fra ud fra Trygs opfattelse ikke længere bevaringsværdig på dette tidspunkt.

Tryg fandt dermed, at tanden mistes med årsag i patientens grundlidelse, ekstern resorption og dermed ikke med overvejende sandsynlighed som følge af den manglende diagnosticering og behandling, da behandlingen med tandfjernelsen ville have været den samme nu som i 2012.

Tryg fandt derfor, at den nødvendige behandling med kirurgisk fjernelse og erstatning med implantat kan gennemføres på samme betingelser i 2022, som var behandlingen udført i 2012.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. juni 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgen fra 2012 viser en resorptionsgrad af tanden 5-, som med overvejende sandsynlighed medfører, at tanden allerede i 2012 ikke kunne bevares på længere sigt. Tanden 5- mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af grundlidelsen, ekstern resorption og ikke eventuel mangelfuld diagnostik og behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.