4889/22

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 74-årig mand, der den 9. december 2010 fik behandlet tanden -4 med en plastfyldning samt ordineret antibiotika. Ved kontrol den 27. september 2011 blev der ikke konstateret behandlingskrævende forhold. Den 12. september 2012 blev tanden -2 behandlet med en plastfyldning. Desuden var tanden 6- knækket, og det blev noteret, at patienten ønskede tanden fjernet. Da patienten tog blodfortyndende medicin, blev det anbefalet at kontakte egen læge inden tandfjernelsen. I forbindelse med en undersøgelse den 13. september 2013 blev det taget røntgen og diagnosticeret dyb caries i tænderne 4+ og 6-. Det blev vurderet, at tænderne ikke kunne bevares, og det blev noteret, at patienten havde mundtørhed og pæn mundhygiejne. Den 6. november 2013 blev der indledt rodbehandling af tanden 7-, som blev afsluttet med rodfyldning den 20. november 2013. Ifølge journalen blev tænderne 5,4,3- behandlet med plastfyldninger den 27. november 2013, mens tænderne -1,3,5,8 blev behandlet med plastfyldninger den 3. december 2013. Desuden blev der påbegyndt rodbehandling af tanden -7, som formentlig blev afsluttet med rodfyldning den 11. december 2013. Tanden -7 blev desuden forsynet med en rodstift og genopbygget med plast, og tænderne 1+1,2 blev behandlet med plastfyldninger. Ved undersøgelse den 31. januar 2014 blev det noteret, at patienten fortsat var mundtør om natten. I den forbindelse blev der ordineret fluortandpasta 5000 ppm på recept. Den 17. februar 2015 blev der konstateret omfattende caries i tanden +5 samt rodspidsbetændelse og caries i tænderne 4+ og 6-. Desuden blev det igen noteret, at patienten led af mundtørhed om natten samt sov med iltmaske. Ifølge journalen fra den 24. februar 2015 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden +5, som blev afsluttet med rodfyldning den 5. marts 2015. Efterfølgende blev tanden forsynet med en rodstift og plastfyldning. Ved undersøgelse den 14. april 2016 blev tænderne -2 og -8 behandlet med fyldninger på grund af caries. Den 26. oktober 2016 blev tanden 2+ behandlet med en plastfyldning på grund af caries, og det blev noteret, at mundhygiejnen var tilstrækkelig. Ifølge journalen fra den 21. april 2017 havde patienten haft en akut tandbyld ved tanden -5, men ønskede ikke behandling nu. Desuden blev det noteret, at patienten brugte iltapparat mod søvnapnø. Den 1. november 2017 blev det noteret, at patienten stadig led af mundtørhed som følge af søvnapnø, og at mundhygiejnen var utilstrækkelig. Det blev desuden noteret, at der var bakterie-belægninger (plak), tandsten og tandkødsbetændelse, og patienten blev instrueret i mundhygiejne. Patienten henvendte sig igen den 1. februar 2018 på grund af smerter fra tanden -5. Det blev konstateret, at der var en fistel med betændelse ved tanden -5, hvorfor der blev påbegyndt rodbehandling samme dag. Rodbehandlingen af tanden -5 blev afsluttet med rodfyldning den 19. februar 2018, hvorefter tanden blev genopbygget med plast på 3 flader. Patienten henvendte sig igen den 14. marts 2018 på grund af smerter fra tanden 3+. Der blev konstateret caries i tanden, hvilket blev bekræftet på røntgen som dyb caries. Tanden 3+ blev derfor renboret, og behandlet med en midlertidig fyldning. Den 22. marts 2018 blev tanden 3+ behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 22. august 2018 var mundhygiejnen god og ingen parodontitis. Den 21. november 2018 blev tanden -1 behandlet med en ny plastfyldning, da den gamle fyldning var knækket. Den 5. juni 2019 blev det noteret, at der var utilstrækkelig mundhygiejne, plak, tandsten og tandkødsbetændelse. Desuden blev der taget røntgen af tanden 3+, som gav mistanke om rodspidsbetændelse, og der blev ordineret antibiotika. Ved den sidste konsultation hos tandlægen den 27. november 2019 blev tanden +5 behandlet med en plastfyldning, da tanden var knækket. I den forbindelse blev patienten informeret om, at tandens prognose var dårlig. Den 1. oktober 2019 blev patienten undersøgt af den nye klinikejer, og der blev taget røntgen til diagnostik. I den forbindelse blev der konstateret caries i tænderne 6,3,2,1+1,3,5,6 og 7,5,3,2,1-2,3,4,5,7, og tænderne 8- og 6- blev vurderet ikke-bevaringsværdige. Desuden blev der noteret dårlig mundhygiejne samt diagnosticeret parodontitis. Endvidere blev det vurderet, at tænderne 6+6 havde en dårlig prognose for bevarelse.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedreende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. januar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenoptagelser og journalmateriale dokumenterer, at patienten har været cariesaktiv i hele den periode, han har konsulteret tandlægen. Desuden sover patienten med iltmaske om natten og derfor lider af mundtørhed, hvilket har en afgørende betydning for, hvor hurtigt caries udvikles. Yderligere viser journal-materialet, at patienten allerede i 2005 er blevet informeret om sammenhængen mellem sukkerindtag og udviklingen af caries, og at der i 2014 er ordineret fluortandpasta for at sænke cariesaktiviteten. Herudover er patienten blevet instrueret i tilstrækkelig mundhygiejne.

Tryg fandt herefter, at det nuværende behov for behandling med fyldninger i tænderne 6,3,2,1+1,3,5,6 og 7,5,3,2,1-2,3,4,5,7 svarer til den behandling, der muligvis kunne være udført på et tidligere tidspunkt hos tandlægen. Det forhold, at behandlingerne er udskudt, har derfor ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus.

Tryg fandt således, at der er tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en dækningsberettiget behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at tanden 6- var knækket den 12. september 2012, og at det allerede på det tidspunkt var planen at fjerne tanden. Desuden viser røntgen optaget den 13. september 2013, at tanden 6- ikke var mulig at bevare på lang sigt. Tanden var således allerede i 2012 så svækket, at den ikke kunne bevares på lang sigt.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at tanden 6- knækker i 2012 ikke skyldes behandlingen hos tandlægen, og at tabet af tanden ikke er en følge af behandlingen hos tandlægen i perioden fra september 2011 til november 2019. Det forhold, at tanden først bliver fjernet nu, medfører ikke et øget behandlingsbehov. Samlet set er der derfor ikke sket en skade som følge af behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tryg fandt endvidere, at røntgen optaget den 13. september 2013 viser, at visdomstanden -8 er placeret på tanden -7’s plads. Funktionelt svarer tanden -8 derfor til tanden -7. Desuden har tanden -8 ikke nogen modbidstand, og dermed ikke nogen funktion. Røntgenoptagelsen fra 13. september 2013 viser også, at der er omfattende caries i tanden -8.

Tryg fandt derfor, at tanden -8 med overvejende sandsynlighed mistes som følge af patientens forhold i munden, der har ført til meget cariesaktivitet.

Tryg fandt desuden, at udtrækning og dermed tab af visdomstænder ikke udgør en skade i erstatningsmæssig forstand, idet visdomstænder hverken har afgørende funktionel og/eller kosmetisk betydning, hvorfor visdomstænder oftest fjernes ved sygdom. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tryg fandt endvidere, at røntgen optaget i 2013 og 2020 viser, at knogleniveauet behandlingsmæssigt har samme niveau.

Tryg fandt herefter, at patientens tandsæt er angrebet af en langsomt udviklende parodontitis.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at der nu skal foretages parodontalundersøgelse og udvidet tandrensning m.m., udgør diagnostik og almindelig behandling af grundlidelsen, parodontitis. Behandlingsbehovet svarer til den behandling, der muligvis kunne være udført på et tidligere tidspunkt hos tandlægen. Det forhold, at undersøgelse og behandlinger er udskudt, har derfor ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus.

Tryg fandt således, at der er tale om undersøgelse og behandling af grundlidelsen, parodontitis, og der er dermed ikke sket en dækningsberettiget behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 19. januar 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for behandling med fyldninger med overvejende sandsynlighed er en følge af grundlidelsen, caries og ikke overset caries eller udskudt behandling fra tandlægens side. Der er således ikke tale om en behandlerpåført skade.

Nævnet finder videre, at tænderne 6- og -8 mistes som følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf.

For så vidt angår parodontitis finder nævnet, at det nuværende behov for behandling er en følge af grundlidelsen, parodontitis og ikke eventuel mangelfuld behandling fra tandlægens side.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk.