4892/22

Beskrivelse:

Fjernelse af tænder med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for varigt mén. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der den 12. november 2015 fik taget røntgen, som fandtes at vise dyb caries i tanden +6. Tanden blev derfor planlagt fjernet. Den 4. juli 2018 blev det noteret, at det var planen at fjerne tænderne 6+6,7 og 6-. Tanden 6- blev herefter trukket ud den 15. august 2018. Patienten var derefter til undersøgelse den 6. oktober 2020, hvor der blev taget røntgen, som fandtes at vise efterladte rødder +6 samt totalt tab af knoglefæste ved tanden +7. Tænderne +6,7 blev herefter fjernet samme dag efter anlæggelse af bedøvelse. Patienten kontaktede tandlægen telefonisk den 8. oktober 2020, da hun var hævet og følte sig sløj. Desuden var der en bule svarende til regio +7. Der blev herefter ordineret antibiotika. Ved kontrol den 14. oktober 2020 blev der taget i røntgen af regio +7, som viste intet abnormt. Det blev desuden noteret, at patienten følte sig bedøvet i regio +5,6,7. Ved telefonisk kontakt den 20. oktober 2020 oplyste patienten, at der var 10-20% bedring siden sidst, ingen smerter eller hævelse, men fortsat en bedøvet fornemmelse.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

I brev af 26. maj 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i situationen. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

I den forbindelse fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede behandling med fjernelsen af tænderne +6 og +7 den 6. oktober 2020, da der var hul i tanden +6 og tab af knoglefæste på tanden +7. Knoglefæstet på tænderne var opløst, og tænderne havde derfor ikke fast forbindelse med knoglen, hvorfor det ikke er selve tandfjernelsen, der kan have udløst påvirkningen af nerven. Desuden blev der i forbindelse med behandlingen anlagt lokalbedøvelse. Nålens passage sker uden synsmæssig kontrol, og da den præcise anatomi i vævet ikke kan forudsiges, lægges en sådan bedøvelse efter en standard-metode, som ikke er fraveget her.

Tryg fandt således, at den opståede komplikation i form af føleforstyrrelser er en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 2.

Tryg fandt imidlertid, at patientens skade i form af føleforstyrrelser efter brug af lokalbedøvelse er en sjælden komplikation (under 2%). Desuden er behandlingsskaden i form af føleforstyrrelser, som har medført nuværende gener i form af føleforstyrrelser, relativt alvorlige i forhold til den grundsygdom, behov for fjernelse af tænder, som patienten blev behandlet for. I den forbindelse fandt Tryg, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som ikke medfører sygemelding eller varige gener.

Tryg fandt derfor, at patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle set i forhold til grundsygdommen.

Skaden er derfor omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. februar 2022 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 101.916,25 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 12% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.

Ved vurderingen fandt Tryg, at det fremgår af den neurosensoriske erklæring, at der er subjektive gener i form af en konstant næsten helt mistet følelse i venstre side af overlæbe/mellemansigt, kind, tunge og gane, af konstante ubehagsgener, der føles prikkende/stikkende/sovende/hævet, og som kan lindres ved brug af varmepude, af smerter ved ganen, der føles stikkende, når patienten skal tygge ”hård” mad i venstre side, og at smerten lindres ved at spise med højre side og af en delvist mistet smagssans, da smagsbilledet sløres af den ændrede tyggefornemmelse og af den brændende fornemmelse svarende til ganen. Der oplyses også om gener, hvis patienten snakker meget, om gener, når hun skal spise hård mad og af gener i form af, at hun savler, hvis hun snakker meget. Endelig oplyses det, at føleforstyrrelsen i høj grad (8 på en skala op til 10) har en negativ indvirkning på patientens livskvalitet, da huden klør og kræver brug af varmepude 3-5 gange i løbet af dagen/natten.

Tryg fandt videre, at der objektivt er konstateret en påvirket føleevne i venstre side af huden samt en nedsat føleevne svarende til ydersiden af tandkødet ved tænderne +4,5,6,7 vedrørende overlæben/mellemansigtet. Vedrørende ganenerven er der konstateret en nedsat føleevne i venstre side. Vedrørende kinden er der konstateret en påvirket føleevne svarende til kindens hud i venstre side samt en påvirket føleevne svarende til kindens slimhinde i venstre side inkl. ydersiden af tandkødet ved tænderne -6,7,8.

Tryg fandt herefter, at godtgørelsen for varigt men udgør i alt 100.373 kr. efter aldersreduktion. Hertil kommer renter på i alt 1.543,25 kr.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning/ godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 17. februar 2022, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at méngraden skal forhøjes til 15%, som udgør maksimum i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel pkt. A.1.4.2, bl.a. henset til dine gener i form af konstante smerter, som er brændende og stikkende, samt det forhold, at tygning af hård mad i venstre side medfører en øget smerte i 1-2 timer efter tygning.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på opgørelse af den endelige godtgørelse for varigt mén.