Skip to content

4899/22

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Overskæring af bro og efterfølgende behov for behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Overskæring af bro og efterfølgende behov for behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 25. juni 2021 ønskede overskæring af ekstentionsled på tanden 6+ for, at der efterfølgende kunne indsættes et implantat regio 6+. Denne behandling blev udført den 30. juni 2021, hvor der blev overskåret mellem 7+ og 6+. Patienten henvendte sig igen den 7. juli 2021 med ømhed efter fjernelse af ekstentionsled 6+ og efter hård tygning på tanden 7+. Der blev ikke konstateret bankeømhed, og sammenbiddet blev vurderet tilfredsstillende. Patienten blev tilbudt, at der blev taget et røntgenbillede, men afslog dette. Det blev herefter noteret, at der formentlig var tale om overbelastning. Den 8. juli 2021 kontaktede patienten tandlægen telefonisk, da der fortsat var ømhed. Patienten mente, at problemet var opstået efter overskæring af broen. Det blev tilbudt at ordinere antibiotika, hvilket patienten afslog. Det blev herefter aftalt, at der skulle tages et røntgen dagen efter. Ved den efterfølgende kontrol den 9. juli 2021 blev det noteret, at patienten havde smerter fra 7+, og at smertestillende medicin ikke hjalp. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise tegn på sygdom, og der blev konstateret bankeømhed, men ingen kliniske tegn på skade af 7+ efter overskæring. Patienten blev tilbudt rodbehandling, og blev informeret om, at overskæring af broled 6+ var foretaget skånsomt. Dagen efter, den 10. juli 2021 henvendte patienten sig til en anden tandlæge med stærke smerter fra højre side af overkæben. Patienten udpegede tanden 7+, og det blev bl.a. noteret, at tanden var udtalt bankeøm og følsom ved pust. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise let udvidet spalte på roden 7+, men det var vanskeligt at vurdere rodforholdene på grund af overlap til bihulen. Desuden sås der tab af ca. 1/3 knogle omkring tanden. Patienten blev informeret om, at det ikke var entydigt, at tanden 7+ havde behov for rodbehandling, og at patienten havde andre symptomer fra tandsættet, der kunne tyde på generel nervepåvirkning. Patienten var meget i tvivl om ønske af behandling, og det aftalt at foretage oplukning til nerven samme dag. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 7+ samme dag, og i den forbindelse blev der konstateret spontan kraftig blødning af 7+. Den 7. august 2021 blev rodbehandlingen fortsat med udrensning i 3 kanaler. Det blev desuden noteret, at der ikke havde været symptomer fra tanden 7+ siden oplukningen, og at patienten ønskede at bevare tanden. Endvidere blev det noteret, at patienten undervejs i behandlingen oplevede ømhed, formentlig grundet apikal perforation i forbindelse med rodmål. Patienten blev informeret herom. Efterfølgende kontaktede patienten igen tandlægen den 9. august 2021, idet hun var generet af kvalme og svimmelhed, som hun mente, var opstået efter seneste behandling. Patienten blev informeret om, at generne ikke direkte kunne henføres til udrensningen af 7+. Den 12. august 2021 rettede patienten igen henvendte telefonisk for at klage over forløbet med 7+, og med ønske om at aflyse den næste behandlingstid. Efterfølgende kontaktede patienten en tredje tandlæge, hvor hun mødte den 16. august 2021 med smerter fra højre side af overkæben. Rodbehandlingen af tanden 7+ blev fortsat i 3 kanaler, og det blev noteret, at der ikke var revner i tanden. Den 19. august 2021 blev det noteret, at der var bedring, men stadig nogen smerter i perioder. Rodbehandlingen blev herefter fortsat. Den 7. september 2021 blev der noteret ustabilt sammenbid hos den behandlende tandlæge, og patienten blev anbefalet at opsøge en tandreguleringstandlæge for en nærmere vurdering. Tanden 7+ blev herefter rodfyldt i 3 rodkanaler af tredje tandlæge den 14. september 2021, hvor der tillige blev taget røntgen. Den 29. september 2021 havde patienten stadig symptomer fra tanden 7+, og det blev aftalt at afvente bedring. Såfremt symptomerne ikke aftog, skulle der laves en kirurgisk rodbehandling. Den 11. oktober 2021 konsulterede patienten en fjerde tandlæge på grund af tiltagende smerter fra tanden 7+ efter rodbehandling, og den 26. oktober 2021 blev der anbefalet fjernelse af tanden 7+. Tanden 7+ blev herefter fjernet den 10. november 2021 efter ønske fra patienten.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. januar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at journalmateriale fra datoen 30. juni 2021 dokumenterer overskæring af ekstentionsled/bro mellem 7+ og 6+. Journalmaterialet fra datoen den 24. juni 2021 dokumenterer, at patienten ønskede fjernelse af 6+ og erstatning af 6+ med implantat. Desuden er der i journalen fra den 6. april 2021 notat om metalkeramik bro fra 7+, mellemled 6+ og med lille greb på den bagerste del af 5+, samt at denne restaurering var utilfredsstillende.

Tryg fandt videre, at røntgenbilledet fra 16. august 2021 efter overskæring af broleddet mellem 7+ og 6+ dokumenterer tilfredsstillende forhold svarende til det punkt, hvor overskæring er foretaget.

Tryg fandt på den baggrund, at overskæring af ekstentionsleddet/broleddet mellem 7+ og 6+ er udført i overensstemmelse med erfaren specialist standard.

Tryg fandt dernæst, at det forhold, at der efterfølgende er opstået smerter i 7+, og at 7+ ses med behov for rodbehandling, med overvejende sandsynlighed har årsag i tandens grundlidelse, som er reduktion af tandsubstans i forbindelse med tidligere kronebehandling samt den øgede belastning af tanden 7+, der er blevet påført efter fjernelse af 6+.

Tryg fandt derfor, at patientens gener i tanden 7+ og behovet for rodbehandling er en følge af grundlidelse og den nødvendige behandling heraf.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. januar 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at den udførte behandling med overskæring af ekstentionsled på bro regio 7,6+ er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Det findes derfor ikke overvejende sandsynligt, at der er sket en skade i henhold til loven ved den udførte behandling.

 

Nævnet finder videre, at dine efterfølgende gener med smerter fra tanden 7+ med behov for rodbehandling med overvejende sandsynlighed skyldes tandens grundlidelse, som er formindsket tandsubstans, samt øget belastning efter fjernelse af tanden 6+.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk.