4900/22

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Behov for bidskinne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 20. maj 2022 på grund af ømhed/smerter fra visdomstanden -8. Det blev noteret, at tanden var fuldt frembrudt, og at den skulle fjernes. Den 19. juni 2020 havde patienten igen symptomer fra tanden, og der blev taget røntgen. Tanden blev herefter fjernet operativt efter anlæggelse af lokalbedøvelse. I den forbindelse blev det noteret, at der blev anlagt et åbningssnit op langs underkæbens knoglefremspring (Ramus), hvorefter tanden blev delt og fjernet i 3 stykker. Ved kontrol den 26. juni 2020 blev det noteret, at patienten oplevede en ændret føleevne i venstre side af kindens slimhinde.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter til fysioterapeut, skinnebehandling og godtgørelse for varigt mén.

I brev af 11. oktober 2022 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af føleforstyrrelser i venstre side af kindens slimhinde som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indlede behandling med fjernelse af visdomstanden -8 den 19. juni 2020, da der havde været flere tilfælde af smerter ved tanden samt betændelse om kronen på tanden.

Tryg fandt videre, at der til brug for behandling blev anlagt lokalbedøvelse. Nålens passage sker uden synsmæssig kontrol, og da den præcise anatomi i vævet ikke kan forudsiges, lægges en sådan bedøvelse efter en standardmetode, som ikke er fraveget her.

Tryg fandt herefter, at der med overvejende sandsynlighed er sket en påvirkning af nerven under det kirurgiske indgreb med anlæggelse af snittet. Den erfarne specialist havde sørget for, at der var anlagt et åbningssnit med skånsom teknik, for herved at beskytte den omkringliggende nerve. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at skaden skete.

Patienten har derfor ret til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. januar 2022 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 128.079,50 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at regninger omhandlende nervestimulation, blokade og smertebehandling ikke kan dækkes, da der alene vurderes at være tale om behandlinger, der gives i et forsøg på at bedre/lindre tilstanden med nerveskaden. Der er dermed ikke tale om behandling af helbredende karakter, uagtet at dette måske kan have været formålet, hvorfor udgifterne ikke dækkes.

Tryg fandt videre, at behandling med bidskinne ikke kan dækkes, da der ikke er tale om en skadesudbedrende behandling af den påførte nerveskade. I den forbindelse er der lagt vægt på, at nerveskade ikke kan helbredes, men alene søges lindret gennem for eksempel medicin. Patienten har selv oplyst, at brugen af bidskinne alene har hjulpet delvist.

Tryg fandt dermed, at der ikke er tale om behandling af helbredende karakter, uagtet at dette måske kan have været formålet, hvorfor udgifterne ikke dækkes.

Tryg fandt endvidere, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 12% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.

I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af den neurosensoriske erklæring, at der er subjektive gener i form af en konstant delvist mistet følelse og øget følsomhed i venstre side af underlæbe/hage, overlæbe/mellemansigt og kind, af næsten konstante ubehagsgener, der føles prikkende/stikkende/sovende/elektriske/bedøvet og som forværres ved aktivitet, kulde og varme, og af smerter, der kommer ved let berøring og aktivitet og som føles murrende/dunkende/jagende. Der oplyses også om gener, når patienten spiser og drikker, da mad og drikke skal være tempereret og tygges i højre side, og om gener i form af, at patienten savler, hvis hun ligger på venstre side. Endelig oplyses det, at føleforstyrrelsen i høj grad (8 på en skala op til 10) har en negativ indvirkning på patientens livskvalitet, da hun blandt andet ikke længere kan være fysisk aktiv i samme omfang som før. Objektivt er der konstateret en påvirket føleevne svarende til underlæbens hud inkl. det læberøde i venstre side, og en påvirket føleevne svarende til læbens slimhinde i venstre side. Der er også konstateret en nedsat føleevne svarende til venstre side af kindens hud, og undersiden af tandkødet svarende til tænderne -5,6,7,8.

Tryg fandt herefter, at der kan tilkendes i alt 114,060 kr. i godtgørelse for varigt mén. Hertil kommer renter på 3.797 kr.

Tryg fandt videre, at der har været tale om et længere forløb, som har indeholdt gener af varierende karakter, hvilket med overvejende sandsynlighed på negativ vis har påvirket patientens dagligdag og gennemførelsen heraf. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten er blevet tilkendt et varigt mén på 12%.

Tryg fandt derfor, at patienten er berettiget til en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte på 10.000 kr. Hertil kommer renter på 222,50 kr.

Slutteligt fandt Tryg, at patienten som følge af behandlingsskaden ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en så nedsat erhvervsevne eller så varige gener, at patienten ikke vil være i stand til at kunne varetage sit nuværende eller et hvilket som helst andet erhverv. I den forbindelse fandt Tryg, at patienten nu arbejder som social- og sundhedsassistent, og at der vil være mange funktioner i dette arbejde, som patienten fortsat kan varetage, og som ikke vil være påvirket af kulde eller meget fysisk aktivitet.

Tryg fandt derfor, at patienten ikke som følge af behandlingsskaden har lidt et tab af erhvervsevne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist finder Tandskadeankenævnet, at der ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret, eller at den ikke er udført bedst muligt. Grundlaget for patientens ret til erstatning er derfor ikke § 20, stk. 1, nr. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men § 20, stk. 1, nr. 4, idet skaden må anses at gå ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle ved en sådan behandling. Ændringen i begrundelsen har ingen betydning for erstatningen.

Tandskadeankenævnet stadfæster herefter Trygs afgørelse af 24. januar 2022.

Nævnet finder, at behovet for bidskinne med overvejende sandsynlighed skyldes din tandstilling og tandslid, som allerede var til stede inden nerveskaden og er derfor ikke en følge af den anerkendte skade. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til bidskinne.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der kan tilkendes 128.079,50 kr. i erstatning.