4910/22

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Udskudt behandling og/eller omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen for undersøgelse og behandling siden den 2. juli 2013. Den 7. maj 2014 blev det noteret, at patienten var urolig for tanden -7. Tanden blev pudset og poleret, og der blev ilagt en fyldning ? på grund af slid og ikke caries. Desuden blev tanden 7+ beslebet. Den 21. januar 2015 blev der konstateret caries i tanden -7, hvorfor tanden blev behandlet med en ny fyldning den 22. januar 2015. Ved undersøgelse den 18. maj 2016 blev der konstateret caries i tænderne 6+, 8+, +3, +5 samt pocher. Den 30. maj 2016 blev tanden 6+ behandlet. Ifølge journalen fra den 7. juni 2017 blev der taget bite wings og noteret caries i tænderne 8+, +3 og -6. Desuden noteret obs for caries i tænderne +5 og +7. Den 13. juni 2017 blev det noteret, at det var usikkert, om der var caries i +3. Ifølge journalen fra den 21. juni 2017 blev tanden 8+ fjernet, og tanden -6 behandlet med en plastfyldning, mens tanden +3 blev behandlet med en plastfyldning den 11. oktober 2017. Den 30. oktober 2017 blev tanden 4+ behandlet med en plastfyldning. Ved statusundersøgelse den 8. august 2019 blev der noteret lidt plak på tænderne samt obs for caries i tænderne +5, +7 og 8-. Den 14. august 2019 blev der konstateret caries i tanden +5, hvorfor tanden blev behandlet med en fyldning den 21. august 2019. Ifølge journalen fra den 5. november 2019 blev tanden -7 behandlet med en plastfyldning på grund af tandfraktur. Den 13. maj 2020 blev tanden 4+ behandlet med en plastfyldning. Ved statusundersøgelse den 20. august 2020 blev der konstateret caries i tanden 6-. Desuden var fyldningen i tanden +7 knækket, og der blev noteret obs for caries i tænderne 5+ og 8-. Den 2. september 2020 blev tanden 6- behandlet med en plastfyldning på grund af caries, og det blev aftalt at observere tanden +7. Patienten skiftede herefter tandlæge på klinikken, hvor der ved undersøgelse den 17. maj 2021 blev konstateret caries og dårlige fyldninger i tænderne 6,5,4+4,5,7,8 samt 8,6-4,5,6,7. Efterfølgende skiftede patienten igen tandlæge og dermed også klinik, hvor der ved undersøgelse den 12. juli 2021 blev konstateret caries i tænderne 6,4,3+4,5,6,7,8 og 8,6-4,5,6,7,8. Den 15. juli 2021 blev tænderne -4,5,6,7 behandlet med fyldninger, og tænderne +3,4,5,6,7 blev behandlet med fyldninger den 24. august 2021. Desuden blev tænderne 6,4+ og 6- behandlet med plastfyldninger den 9. september 2021. Den 21. september 2021 blev tænderne +8 og -8 fjernet, mens tanden 8- blev fjernet den 26. oktober 2021.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. marts 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvis gøres der opmærksom på, at tænders grundlidelse; hul, rammer personer individuelt. Årsagen er bakterier på tandoverfladen, som ved tilførsel af sukker danner syre, der ætser huller i tænderne. Afgørende herfor er mundhygiejnen, kost, spisevaner, levevis, spytmængde samt tændernes form og indbyrdes placering. Det forhold, at der er hul i en eller flere tænder, er derfor ikke en behandlingspåført skade. Det er derimod en behandlingsskade, hvis diagnosen af et hul stilles for sent, og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af tandens grundlidelse. Når behandlingen er den samme, som ved rettidig diagnostik, er der ikke sket en skade.

Indledningsvist fandt Tryg, at tidligere udførte fyldninger, hvor der opstår fejl og skal omgøres, ikke er en skade.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få omgjort fyldningerne, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Derudover fandt Tryg, at der efter tandlægeskift den 17. maj 2021 er noteret behov for udførelse af nye fyldninger grundet caries.

Tryg fandt derfor, at det nuværende behov for behandling med fyldning svarer til den behandling, der kunne være udført på et tidligere tidspunkt hos tandlægen. Det forhold, at behandlingen er udskudt, har derfor ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en dækningsberettiget behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Derudover blev visdomstænderne fjernet som følge af caries. Men behandlingen af visdomstænder med omfattende caries svarer til behandling med tandfjernelse, hvis tænderne ikke er brudt frem, ikke har decideret tyggefunktion eller caries.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. marts 2022 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at de tidligere udførte behandlinger har kunnet laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. Desuden findes behovet for nye fyldninger at være en følge af grundlidelsen caries og det forhold, at behandlingen ikke har været udført tidligere, har ikke medført et øget behandlingsbehov. Der kan derfor heller ikke tilkendes erstatning herfor.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.