Skip to content

2084-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 19. juni 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 5. september 2012

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der den 1. juni 2010 fik rodbehandlet tanden +6 i tre kanaler på grund af caries under fyldningen. Den 9. juni 2010 blev tanden rodfyldt i de tre kanaler samt opbygget med plast. Efterfølgende opstod der symptomer fra tanden, og ny tandlæge konstaterede den 25. marts 2011, at en rodspidsbetændelse havde udviklet sig. Tanden blev derfor forsøgt rodbehandlet igen, men uden mulighed for at komme ned i tandens tillukkede buccale rødder. Tanden blev derfor kirurgisk rodbehandlet den 11. maj 2011.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

I brev af 5. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at udviklingen af rodspidsbetændelse med overvejende sandsynlighed skyldes den manglende mulighed for at komme tilstrækkeligt ned i tandens rodkanaler, såvel ved første rodbehandling som ved efterfølgende forsøg på revision.

Codan fandt derfor, at den behandling, som nu er udført, betragtes som nødvendig udskudt behandling. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Hvorvidt den udførte behandling i øvrigt har levet op til forventningerne er alene et spørgsmål mellem behandlende tandlæge og patient. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at udviklingen af rodspidsbetændelse med overvejende sandsynlighed skyldes den manglende mulighed for at komme tilstrækkeligt ned i tandens rodkanaler, såvel ved første rodbehandling som ved efterfølgende forsøg på revision.

Codan fandt derfor, at den behandling, som nu er udført, betragtes som nødvendig udskudt behandling. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Hvorvidt den udførte behandling i øvrigt har levet op til forventningerne er alene et spørgsmål mellem behandlende tandlæge og patienten. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden +6 ikke kunne behandles ved en almindelig rodbehandling som følge af tilkalkede rodkanaler, hvorfor den efterfølgende kirurgiske rodbehandling svarer til det oprindelige behandlingsbehov. Det forhold, at denne behandling ikke blev udført oprindeligt, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet finder endvidere, at kronebehandlingen ligeledes svarer til det oprindelige behandlingsbehov, da tanden var svækket som følge af grundlidelsen caries og den deraf nødvendiggjorte rodbehandling  og derfor skulle kronebehandles for at bevares på længere sigt.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.