Skip to content

2104-11

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 21. august og 20. september 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 1. november 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der den 18. maj 2011 skulle have fjernet tanden 8- ved operation. Ifølge journalen blev der præoperativt på operations-dagen informeret om mulige risici ved indgrebet. Der blev bedøvet med 4 tubuler Septocain. Af operationsbeskrivelsen fremgår det, at der blev foretaget normal oplukning og frilægning af tanden. Kronen blev delt og fjernet, ligesom der blev fjernet knogle facialt og distalt. Herefter blev roden grejet ud i retning ind mod tungen. Underkæbens nerve-kanal sås beliggende midtrods lingualt for roden, og der var ingen synlige tegn på beskadigelse af nervekanalen. Det noteres, at der inden operationen blev målt tandkøds-lomme på 8 mm, og at røntgen viste tæt relation mellem tandrod og underkæbens nervekanal, men at der ikke sås tegn på indsnævring eller omslutning af nervekanalen. Den 19. maj 2011 kontaktede patienten tandlægen på grund af følelsesløshed svarende til forsyningsområdet for nervus mentalis. Da nervekanalen ved visuel observation under operationen fremstod ubeskadiget, blev det formodet, at føleforstyrrelserne var midler-tidige. Den 24. maj 2011 var patienten stadig følelsesløs i underlæbe og hage, og mente ikke, at der præoperativt var informeret om risiko for nerveskade. Den 7. juni 2011 var der begyndende føleevne i underlæben, men den 20. juni 2011 var der dødhedsfornem-melse i underlæben, ligesom der af og til kan provokeres smerte ved berøring.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til neurolog og akupunktur samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der var sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at visdomstanden er fjernet på korrekt indikation, og at tanden er fjernet på baggrund af oversigtsrøntgen.

Codan fandt endvidere, at bedst mulig behandling havde indebåret præoperativ optagelse af intraorale røntgen, der viste roden i fuld udstrækning og dermed tydeliggjorde rodens relation til nervekanalen, hvorved der var mulighed for at tilrettelægge operationen på en sådan måde, at risikoen for beskadigelse af nerven kunne nedsættes eller undgås.

Codan fandt dermed, at behandlingen ikke havde været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret, eller at den ikke er udført bedst muligt. Grundlaget for patientens ret til erstatning er derfor ikke § 20, stk. 1, nr. 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet , men § 20, stk. 1,nr. 4, idet skaden må anses at gå ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle ved en sådan behandling. Ændringen i begrundelsen har i øvrigt ingen betydning for erstatningen