Skip to content

2110-11

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 19. juni 2012 ændret Codans afgørelse af 23. november 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der i november-december 2008 konsulterede tandlægen flere gange på grund af smerter i højre side af underkæben. Smerterne kunne ikke lokaliseres til en enkelt tand, og først synes 5- at være smerte-volder. Dernæst synes tanden 7-, hvor der fandtes infraktioner, at være smertevolder. Der blev derfor den 2. december 2008 lavet en midlertidig fyldning af tanden 7- med henblik på kronebehandling, når symptomerne var væk. Den 1. maj 2009 blev det konstateret, at kronen 7- var fremstillet, men føltes forkert, og der var konstant svag murren. Klinisk fandtes dog intet at bemærke. På røntgen taget samme dag blev det konstateret, at der i tanden 6- var en dyb fyldning med tæt relation til tandnerven samt tilbagetrækning af tandnerven. Tanden reagerede positivt på vitalitetstest. Den 8. juni 2009 blev der indledt rodbehandling af 6-, og ved oplukning blev der konstateret kraftig rød blødning. Den 11. juni 2009 blev rodkanalerne udrenset, og den 7. juli 2009 blev tanden 6- rodfyldt. Den 26. august 2009 var der ”rokkeømhed” af kindtænderne i højre side af underkæben. Der kunne imidlertid ikke konstateres nogen årsag hertil, og det blev aftalt, at 6- skulle krones, når der var ro. Den 29. oktober 2009 føltes tanden 6- fortsat ikke rigtigt. Den var percussionsøm og øm ved brug. Røntgen beskrives med sufficient rodfyldning og sunde forhold på rodspidserne. Den 9. december 2011 konsul-terede patienten en klinik med speciale i rodbehandling. Af journalnotat herfra fremgår det, at der har været symptomer fra tanden gennem flere år uden at årsag har kunnet konstateres. Endvidere har rodbehandlingen ikke ændret tilstanden. Røntgen beskrives med uden umiddelbare tegn på rodspidsbetændelse. Der var mistanke til følger af infrak-tion eller parietal perforation i furcaturen, og det blev anbefalet at trække tanden ud. Den 9. marts 2010 blev tanden 6- trukket ud, og ved kontrol den 29. april 2010 havde patienten stadig en konstant fornemmelse af et eller andet i regionen 7,6,5-. Den 29. juni 2010 blev der indsat implantatregio 6-. Den 1. september 2010 henvendte patienten sig igen til tandlægen på grund af fortsat uro i regionen. Der var lidt perkussionsømhed 7,5,4- og lidt følsomhed, men der var pæne forhold omkring implantatet. Patienten skiftede herefter tandlæge.

Der er således ikke med overvejende sandsynlighed sket en skade som følge af behand-lingen.

Hvis patienten eller den nye tandlæge kan dokumentere, at tanden er mistet som følge af en parietal perforation, imødeses dokumentation indsendt, hvorefter sagen vil blive fremsendt til konsulenten igen for ny vurdering.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Codan fandt, at røntgen viser, at der er udført sufficient rodfyldning af 6-, og at der ikke kan konstateres tegn på betændelse omkring rødderne på 6-. Røntgen dateret den 30. april 2009 viser, at tanden er forsynet med pulpanær fyldning, og at der er radiolucens under den distale del af fyldningen.

Codan fandt i den forbindelse, at radiolucensen med overvejende sandsynlighed er en følge af intern resorption, og svarer nøje til den udboring, der er foretaget i forbindelse med rodbehandling af tanden, hvor den udførte fyldning ses at være tæt på furcaturen.

Codan fandt, at intern resorption kan være en følge af den tætte relation mellem fyldning og tandnerve eller en følge af infraktion i tanden, eller den kan være uden erkendbar årsag.

Codan fandt endvidere det overvejende sandsynligt, at de fortsatte symptomer skyldes infraktion, der måske har forårsaget intern resorption, eller intern resorption uden årsag.

Der er således ikke med overvejende sandsynlighed sket en skade som følge af behand-lingen.

Hvis patienten eller den nye tandlæge kan dokumentere, at tanden er mistet som følge af en parietal perforation, imødeses dokumentation indsendt, hvorefter sagen vil blive fremsendt til konsulenten igen for ny vurdering.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at røntgenbillede af 7. juli 2009 viser parietal perforation mellem rødderne på 6-. Det findes endvidere overvejende sandsynligt, at tanden 6- mistes som følge af den parietale perforation. Der kan derfor ydes erstatning for udgifterne til implantat regio 6-, dog med fradrag for opbygning og krone, som tanden skulle have haft under alle omstændigheder for at bevares på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle have været afholdt under alle omstændigheder. Behandlingsoverslag af 5. marts 2010 kan således godkendes med fradrag på i alt 8.374 kr. for opbygning og krone. Regning efter endt behandling skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet finder således, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet§ 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.