2129-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig mand, der ved undersøgelse i november 2008 fik konstateret dyb caries i tanden -6. Tanden blev derfor rodbehandlet, genopbyg-get med en stiftforankret plastopbygning og restaureret med en krone den 5. maj 2009. Kronen blev påsat med midlertidigt cement, da tandkødet blødte. Den 1. juli 2009 blev kronen forsøgt afmonteret, men dette blev opgivet. Den 28. oktober 2009 var restaurer-ingen løsnet, og tandlægen kasserede kronen grundet manglende vedhæftningsevne og utilstrækkelig kanttilslutning. Den 23. marts 2010 blev tanden -6 trukket ud og erstattet med en bro med tænderne -5 og -6 som bærende bropiller, som blev cementeret den 4. maj 2010.

Patienten søger nu om erstatning for tabet af tanden -6, herunder godtgørelse for varigt mén.

OBS: Landstandlægenævnet har den 10. september 2010 afsagt kendelse om, at finer-krone til tanden -6 underkendes på grund af manglende pasform distalt. Tandlægen skal derfor betale for omgørelsen.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen fra den 23. marts 2010 viser, at tanden -6 var svækket men bevaringsværdig.

Codan fandt i den forbindelse, at tanden med overvejende sandsynlighed kunne være bevaret ved en ny og optimalt tilpasset kronebehandling. Tilslibningen af tanden kunne være rettet op, og forankring af en ny krone kunne være etableret med et sikkert og tæt ringgreb om tandstubben.

Codan har lagt vægt på, at Landstandlægenævnets kendelse anbefalede omgørelse, at den foreliggende besigtigelsesrapport beskriver alene en fordybet tandkødslomme på tandens bageste flade og en overpræpareret tand og at røntgen dateret den 23. marts 2010 viser tanden med tilstrækkelig substans til at være en krone.

Codan fandt derfor, at der er tale om udtrækning af en tand, der ganske vist havde en uoprettelig fordybet tandkødslomme på 5 mm, men tandens øvrige negative forhold kunne være genoprettet.

Sammenfattende kunne tanden med overvejende sandsynlighed være bevaret på langt sigt ved optimal kronebehandling.

Codan fandt dermed ikke, at behandlingen under de givne omstændigheder har været bedst mulig. Der kan derfor ydes erstatning for mérudgifterne ved fremstilling af en bro på 3 led i forhold til behandling af tanden -6 med krone. Erstatningen udgør herefter i alt 11.419,35 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 23. marts 2010 viser, at tanden -6 havde en begrænset mængde tandsubstans, idet det meste af kronen manglede, ligesom der var knogletab på ca. 5 mm distalt, lav rodsokkel og rodspidsbetændelse på begge rødder.

Nævnet finder derfor, at tanden -6 var en stærkt svækket tand som følge af dens grundlidelser i form af caries, parodontitis og rodspidsbetændelse, og som følge af den meget lave rodsokkel. Tanden mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge heraf og ikke som følge af den udførte behandling.

Nævnet finder således, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold tilLov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

I øvrigt bemærkes det, at da der ikke foreligger en erstatningsberettigende skade, har det ingen betydning for sagen om kronebehandlingen er honorarværdig eller ej jf. Landstandlægenævnets kendelse af 10. september 2010.