Skip to content

2263-12

Skadetype: Negativ påvirkning af implantat
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Implantatbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 4. november 2005 for behandling i højre side af overkæben, hvor der havde været betændelse. Tandlægen anbefalede at dele MK-bro og fjerne 5+, hvorefter der skulle indsættes implantat regio 5,4+. Patienten ønskede dog at vente med denne behandling. Den 17. marts 2006 blev der aftalt implantat regio 5,4+, og der blev taget aftryk til provisorisk. Den 10. april 2006 henvendte patienten sig med smerter i regio 7,6,5+, og der sås rødme og hævelse i omslagsfolden samt dry socket. Der blev skyllet og ilagt meche samt udskrevet recept på antibiotika på grund af udtalt hævelse af lymfeknuder samt gabebesvær. Den 11. april 2006 var der kommet ro i området. Den 2. juni 2006 blev der indsat implantater i regio 5,4+. Den 6. oktober 2006 blev der monteret abut-ments og MK-kroner på implantaterne. Den 17. april 2007 opsøgte patienten anden tandlæge, som efter aftale med den behandlende tandlæge den 8. maj 2007 planlagde at foretage et operativt indgreb med undersøgelse for øje af implantaterne, hvor man forventede at finde og fjerne cementoverskud omkring kronerne. Operationen blev foretaget d. 15. maj 2007, hvor sår- og betændelsesvæv blev fjernet. Den 25. maj 2007 var der pæn heling i regio 5,4+. Den 22. november 2007 følte patienten, at det lugtede fra området regio 5,4+, og ville klage over behandlingen hos den behandlende tandlæge. Der blev observeret irriteret tandkød i området, og at der var 1½ mm vigende tandkødsrand på ydersiden af 5+. Den 29. maj 2008 kunne der ikke observeres nogen fistel fra 5,4+, men patienten oplyste, at det kom og gik. Der blev taget et røntgen, som beskrives med yderligere knoglesvind på ½-1½ mm. Desuden holdt patienten pænt rent med fl.renser. Den 14. maj 2009 fremgår det af journalen, at det var besværligt at renholde ved implantat regio 5,4+, da de sad for tæt. Patienten blev informeret om vigtigheden af optimal renholdelse samt instrueret heri. Den 5. november 2009 blev der konstateret lidt pus i tandkødslommen ved regio 5+, som tandrodsrenses og skylles med klorhexidin. Patienten blev igen informeret om vigtigheden af optimal renholdelse samt instrueret heri. Den 25. juni 2010 blev patienten informeret om sygdomsudviklingen ved caries og parodontose samt forebyggelsen heraf, herunder vigtigheden af at opretholde en optimal mundhygiejne. Ifølge journalen havde patienten igen svært ved at renholde implantaterne 5,4+, da de er placeret for tæt, og patienten ville klage over behandlingen. Den 14. december 2011 havde patienten stadig smerter fra implantatområdet regio 5,4+. Det er noteret, at implantaterne sad for tæt, og det er ikke muligt for patienten at holde rent. Tandlægen fandt derfor, at implantaterne bør fjernes og erstattes af nye placeret med større afstand fra hinanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af implantater samt opbygning og indsættelse af nye. Endvidere ønsker patienten erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte for 5-7 dag samt øvrige udgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. juni 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at de fremsendte røntgen dokumenterer, at den udførte behandling med implantater ikke har medført en forringelse af patientens knogleforhold/ tandstatus. Der er sket et mindre knoglesvind omkring implantatet 4+ i størrelsesordenen 1½ millimeter, hvilket er normalt. Implantatet 5+ blev installeret samtidig med fjernelsen af tanden 5+, og dette implantat blev placeret med en knogledefekt omkring sig, som er forblevet uændret, idet knoglen i de øverste millimeter af implantathalsen ikke er helet ind til implantatoverfladen og op til niveau med implantatets top.

Codan anførte videre, at de ikke havde taget stilling til behovet for omgørelse af implan-tater, men præmisserne for omgørelse er uændret de samme, idet implantaterne kan fjernes og en ny implantatbehandling kan iværksættes.

Codan fandt, at behandlingen med implantater muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt aner-kendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgør-else af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten for den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 20. juni 2012 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at implantatbehandling regio 5,4+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at implantatbehandlingerne ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.