Skip to content

2269-12

Skadetype: Manglende diagnostik
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Betændelse og efterfølgende tab af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Betændelse og efterfølgende tab af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der ifølge journalen den 5. september 2006 var øm ved tanden 5+. Tanden skulle derfor observeres. Den 14. april 2010 blev rodfyldningen i tanden 5+ revideret, og den 15. april 2010 blev der konstateret løsning af tanden 4+ i 1. grad. Der blev derfor slebet på tænderne 5,4+. Den 14. juni 2010 blev der målt poche på tanden 4+ ? og udført tandrodsrensning ?. Den 4. oktober 2010 var tanden +6 knækket og blev repareret med en plastisk fyldning. Den 26. maj 2011 hen-vendte patienten sig med knækket tand +6, og der blev konstateret krone-rodfraktur, og at tanden burde trækkes ud. Tanden blev derfor trukket ud samme dag. Den 24. juni 2011 blev der bl.a. foretaget tandrodsrensning af tænderne -6 og 4+. Den 24. januar 2012 blev der taget røntgen, som viste betændelse omkring tandrødderne på tænderne 5,4+. Det blev derfor anbefalet at trække tænderne ud og erstatte dem med implantat eller bro. Den 26. januar 2012 blev tænderne 5,4+ trukket ud. Den 30. januar 2012 var patienten til kontrol, hvor der blev konstateret sædvanligt helingsforløb. Den 31. januar 2012 viste røntgen af tanden -6 …. eller insufficient fyldnings/kronekant. Kronen skal derfor omlaves.

Patienten søger nu om erstatning for de mistede tænder samt for udgifterne til ny krone på -6. Endvidere søges om godtgørelse for varigt mén som følge af de manglende tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. juni 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at røntgen fra 2005 viser, at tænderne 5,4+6 allerede da var svækket. Tænderne var rodbehandlede tidligere og havde tegn på betændelse og tab af tand-bærende knogle.

Codan fandt derfor, at tændernes prognose under alle omstændigheder var usikker, og det forhold, at de mistes, skyldes således ikke en behandler påført skade, men forhold, der kan relateres til den forudbestående svækkelse, som er sket gennem tiden som følge af tidligere nødvendig behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt endvidere, at kronen på -6 kan omlaves på samme betingelser nu som tidligere. Behandlingen har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbar-hedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbilleder fra 2005 viser, at tænderne 5,4+6 allerede forud for behandlingerne var svækket som følge af tændernes grundlidelse<s> </s>caries. Tabet af tænderne er derfor med overvejende sandsynlighed en følge af grundlidelsen og ikke den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet finder endvidere, at kronebehandlingen af tanden -6 kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at kronebehandlingen ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår paradentose finder Nævnet, at røntgen viser, at der ikke er sket et tab af knogle i perioden fra 2005 til 2010. Der er dermed ikke med overvejende sandsynlig-hed sket en skade som følge af behandlingen eller mangel på samme.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.