2337-12

Beskrivelse:

Tab af implantat. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der den 6. september 2007 fik trukket tanden +6 ud. Den 13. oktober 2008 blev der indsat implantat svarende til +6, og i den forbindelse blev knoglen i kæbehulen genopbygget. I januar 2009 blev der indsat en forbindelsesdel samt krone på implantatet. Implantatet og dermed kronen blev efter-følgende udtaget på grund af en fraktur af implantatsøjlen (dato ? – hvor ?). Den 29. marts 2012 blev der taget røntgen af regio +6 hos anden tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til nyt implantat og krone samt de udgifter, som patienten har haft under forløbet.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med implantat, abutment og krone +6 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overens-stemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt derfor, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med implantat, abutment og krone +6 kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at behandlingen ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.