Skip to content

2922-14

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Behandling med kroner. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med kroner. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der den 12. maj 2005 fik tilboret tænderne 1+1 til kroner og 2+2 til facader. Den 25. maj 2005 blev kronerne og facaderne cementeret. Den 17. juni 2008 blev der cementeret nye kroner på tænderne 2,1+1, og i september 2012 blev der fremstillet en krone på tanden +2 efter fraktur af facaden. Den 7. maj 2013 kontaktede patienten en ny tandlæge på grund af fraktur af fyldninger i venstre side af underkæben. Ifølge journalen var patienten ked af løsningerne med kroner på tænderne 2,1+1,2. Der blev desuden konstateret betændelse i tandkødsranden svarende til kronekanterne. Det blev herefter foreslået at fremstille nye kroner 2,1+1,2.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de nye kroner.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at kronebehandlingen på tænderne 2,1+1 kan omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlæge. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 31. juli 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at kronerne på 2+1,1,2 kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Der forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.