2643-14

Beskrivelse:

Behov for ny tandregulering og vedligeholdende behandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig kvinde, der har fået rettet sine tænder ved den kommunale tandpleje. Den aktive behandling blev afsluttet den 19. maj 2009 og for at fastholde resultatet af behandlingen, fik patienten udleveret plade samt fastsat tråd på tænderne i overkæben. Retentionen blev kontrolleret regelmæssigt og senest den 24. marts 2010, hvor der ligeledes blev taget kontrolrøntgenbilleder. I den forbindelse blev der endvidere gjort opmærksom på, at det kommunale tandplejetilbud ville ophøre, når patienten fyldte 18 år. Herefter ville vedligeholdelse af retentionsapparaturet være for egen regning. Efterfølgende er retentionstråden blev repareret to gange i 2010. Den 27. september 2012 henvendte patienten sig hos en specialtandlæge, da hun synges, at tænderne var ved at vokse tilbage til deres udgangspunkt. Der blev herefter foretaget en mindre tandreguleringsbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til tandreguleringsbehandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at den gennemførte reguleringsbehandling indtil 2009 har været faglig korrekt. Det efterfølgende retentionsapparatur blev i marts 2010 kontrolleret, og behandlingen blev afsluttet med et tilfredsstillende resultat.

Codan fandt således, at den kommunale tandpleje har behandlet patienten faglig korrekt, og de kan ikke gøres ansvarlig for, hvorledes retentionsapparaturet vedligeholdes efter det fyldte 18 år.

Codan fandt i den forbindelse, at utilstrækkelig vedligeholdelse kan betyde, at tænderne begynder at vandre tilbage mod deres udgangsposition, men dette forhold kan justeres med en mindre tandregulering, som altid vil være for egen regning.

Codan fandt derfor, at patientens behandlingsbehov er en følge af grundlidelse og derfor ikke skal søges i den foretagne behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 31. oktober 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at det fornyede behov for tandregulering ikke er en følge af den tidligere udførte tandreguleringsbehandling eller mangel på samme, da behandlingen ud fra sagens akter har været bedst mulig under de givne omstændigheder. For så vidt angår den fremtidige udgift til retentionstråde er dette et led i den vedligeholdende behandling af det oprindelige behov for tandregulering.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.