2737-14

Beskrivelse:

Behov for ny bro- og protesebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 85-årig kvinde, der den 6. oktober 2003 fik konstateret, at sammenbinding af tænderne 3,2,1+1,2,3 var knækket. Patienten overvejede derfor en ny sammenbinding eller sammenloddede kroner og en ny delprotese i overkæben. Der blev herefter foretaget en ny sammenbinding. I tiden frem til 2007 blev der udført talrige reparationer og fyldningsarbejder i overkæbefronten. Den 11. januar 2007 blev det konstateret, at der var afknækket krone på tanden 1+, og tanden 2+ sad i fiksation til tanden 3+, der var knækket med kommunikation til tandnerven, der var nekrotisk. Det blev noteret, at patienten fortsat kun ønskede sammenbundne plastkroner. Tanden 3+ blev herefter rodbehandlet med rodfyldning den 15. januar 2008. Den 16. januar 2007 blev tanden +2 trukket ud, og der blev fremstillet en midlertidig bro fra tanden +1 til tanden +3. Den 1. februar 2007 blev tanden 2+ trukket ud, og der blev fremstillet en midlertidig bro fra tanden 3+ til tanden 1+. Det blev noteret, at patienten ønskede den foreslåede løsning med bro fra tanden 3+ til tanden +3 og en ny delprotese til overkæbe med attachments til tænderne 3+3. Den 25. maj 2007 blev der cementeret en bro fra 3+ til +3, og der blev indsat en delprotese. Den 1. juni 2007 blev protesen justeret. Det blev noteret, at patienten havde besvær med at tygge, da tænderne 4+4 var udformet som hjørnetænder for at skabe plads til attachments. Den 5. maj 2008 blev der udført tandrodsrensning regio +3. Ved efterfølgende regelmæssige eftersyn blev det noteret, at patienten havde en fin mundhygiejne. Dog blev der den 6. oktober 2010 noteret forekomst af belægninger. Patienten blev instrueret i renhold. Den 7. juni 2010 blev der isat andre attachments for at bedre protesens retention. Den 22. februar 2011 blev der konstateret rodfraktur regio 3+. Et tre gange tre mm stort stykke af roden blev fjernet. Det blev vurderet, at tanden 3+, der var bropille, havde dårlig prognose, selv om det kunne forsøges at lave fyldning på roden i forbindelse med et mindre kirurgisk indgreb. Dette ønskede patienten ikke, og det blev aftalt, at der skulle observeres. Den 5. august 2011 havde patienten smerter regio 3+. Røntgen viste, at der manglede en del af roden, og at knoglefæstet var mistet. Det blev overvejet at fjerne tanden 3+ og udvide protesen tilsvarende med bøjle på fortand. Alternativt kunne det forsøges at bevare tanden 3+ længst mulig ved et mindre indgreb og fyldning på roden. Broen blev fundet velfungerende bortset fra tanden 3+. Det foreslåede indgreb blev udført. Den 8. august 2011 blev det noteret, at protesen sad fint igen, og at det måske ville lykkes at redde tanden 3+ for en tid. Den 16. september 2011 blev attachments igen udskiftet i protesen. Den 7. november 2011 var tanden 4+ knækket af protesen. Den blev repareret ved indsendelse til tekniker, og i den forbindelse blev attachments atter udskiftet. Den 7. februar 2012 blev en porcelænsfraktur regio +1 repareret. I løbet af oktober 2011 blev det forsøgt at fremskaffe nye attachments, da ingen kendte længere kunne fastholde protesen. Den 22. november 2011 ønskede patienten protesen aflastet regio 4+, hvor der var opstået ukarakteristiske smerter. Der var ikke objektive tegn på tryk fra protesen som årsag til smerterne. Det blev foreslået at prøve rebasering af protesen, der kunne ydes uden beregning. Ifølge journalen insisterede patienten på aflastning, som derfor blev udført. Den 27. november 2011 blev der monteret nye attachments, hvorefter patienten fandt protesen tilfredsstillende. Den 4. februar 2013 blev det noteret, at patienten ikke havde oplevet bedring efter sidste aflastning. Patienten havde fortsat smerter regio 4+, hvor det føltes som om tanden 4+ trykkede. Der blev ikke fundet objektive tegn på, at de gener, som patienten beskrev, kunne stamme fra ændringer ved protesen. Ifølge journalen fra den 26. februar 2013 blev patienten tilset af tandteknikeren, der heller ikke kunne finde grundlag for, at påsætning af tanden 4+ var årsag til generne, men mente, at rebasering af protesen samtidig med påsætning bøjler regio 3+3 måske ville hjælpe. Den 5. marts 2013 blev noteret, at patienten ikke ville have bøjler på hjørnetænderne. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte teknikeren for orientering om underforing. Da røntgen viste rodcaries regio +3 blev det foreslået at fjerne tænderne +2 og +3 og udvide protesen tilsvarende med bøjle på tanden +1. Teknikeren mente imidlertid ikke, at det var en god løsning og foreslog enten ny delprotese eller helprotese. Den 7. marts 2013 blev patienten telefonisk orienteret om situationen samt anbefalet at kontakte teknikeren for orientering om priserne på de foreslåede behandlinger. Det blev understreget, at det ikke var muligt at udtale sig om holdbarheden for resttænderne i overkæben, men at en mellemløsning, som foreslået, ville kunne lette overgangen til helprotese. Ifølge journalen fra den 2. april 2013 havde teknikeren underforet protesen og monteret bøjler for fastholdelse af protesen, idet det ikke længere var muligt at fastholde protesen med attachments. Patienten havde anmodet om, at bøjlerne blev fjernet, hvilket ikke kunne anbefales. Ifølge journalen gav patienten udtryk for, at hun så ville få bøjlerne fjernet et andet sted. Den 4. april 2013 henvendte patienten sig igen til tandlægen, da hun ikke kunne få protesen ud. Patienten ønskede bøjlerne klippet af. Ifølge journalen sad protesen objektivt fint, og det blev oplyst, at protesen ikke ville kunne sidde fast, hvis bøjlerne blev fjernet, hvorfor bøjlerne blev løsnet lidt. Patienten oplyste, at broen skulle holde så længe som muligt, før helprotese blev nødvendig. Den 23. april 2013 blev det noteret i journalen, at patienten ikke brugte protesen, da hun ikke kunne få den ind og ud på grund af bøjlerne, som patienten mente skadede porcelænet. Patienten var af den opfattelse, at udvidelsen af protesen havde ødelagt denne, og at tandrensning havde skåret roden over på tanden +3. Ifølge journalen gav tandlægerne udtryk for ikke at kunne imødekomme patientens ønsker, og patienten forlod derfor klinikken med utilfredshed.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en metalkeramikbro samt for en nerve, der bliver berørt af protesen, som ikke passer til broen, og som giver mange gener.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. april 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke af sagens materiale er tegn på, at behandlingen ikke er udført bedst muligt, og der er ikke indikation for, at de senere problemer med bro og protese er en følge af behandling eller af mangler ved undersøgelse og behandling.

Codan fandt derfor, at behandlingen med bro og protese muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. april 2014 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder endvidere, at behandlingen kan omgøres under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af loven, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.