Skip to content

2546-13

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Apparatursvigt – PFL § 2.1.2/KEL § 20.1.2.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil og mangelfulde rodfyldninger med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Knækket rodfil og mangelfulde rodfyldninger med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig mand, der i perioden 1981 til 1999 fik rodbehandlet tænderne 7+,5+5 samt 3-5. I 1984 blev tanden 7- rodbehandlet, men efterfølgende knækkede tanden. Tanden 7- blev derfor forsynet med en stift-plastopbygning i september 1985. Efterfølgende var der symptomer fra tanden 7-, hvorfor behandlingen blev udskudt. I 1987 knækkede der en rodfil i tanden 5+ i forbindelse med en rodbehandling af tanden. I november 2005 blev der taget røntgen af tanden 7-, som diagnosticeres uændret. Kronehandlingen af tanden 7- blev derfor fortsat, og den 30. november 2005 blev kronen på tanden 7- monteret. I marts 2008 blev det konstateret, at der var tilstødt en kronisk infektion ved tanden 5+, som skulle fjernes, men tanden mistes i december 2008 på grund af manglende opheling efter den kirurgiske rodbehand-ling. I januar 2009 blev tanden 7- fjernet på grund af betændelse. Efterfølgende er tænderne 3- og +5 gentagne gange blevet opereret som forsøg på skadesudbedrende behandling, uden at det er lykkedes. Tænderne mistes derfor nu og skal erstattes med implantatbårne kroner.

Patienten søger derfor om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der er grundlag for at genoptage sagen. 

Codan fandt på baggrund af det nyfremsendte materiale, at tabet af tænderne 3- og +5 har årsag i den oprindelige skade. Patienten er derfor berettiget til implantatbårne kroner til erstatning for tænderne 3- og +5. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, forinden behandlingen udføres.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. oktober 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tænderne 3- og +5 mistes som følge af de oprindelige mangelfulde rodbehandlinger udført af tandlægen. Der kan derfor tilkendes erstatning til implantatbårne kroner.

I øvrigt bemærkes det, at Nævnet ikke kan tage stilling til Codans afgørelse af 9. november 2009, da denne ikke er blevet anket inden for ankefristen.