Skip to content

3136-15

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der den 17. september 2012 var til undersøgelse, hvor der blev taget oversigtsrøntgen. I den forbindelse blev der konstateret caries i tanden 7+ og -6 samt obs for 7-. Tanden -6 blev herefter behandlet med plastfyldning på den mesiale flade den 19. september 2014, hvor det blev noteret i journalen, at caries var dyb uden perf. Ifølge journalen blev patienten informeret om obs endo i -6.Den 20. september 2012 henvendte patienten sig igen på grund af gener, og patienten blev igen informeret om obs for endo samt informeret grundigt om mulige gener og symptomer. Den 22. september 2014 var patienten hos en ny tandlæge, som diagnosticeret omfattende caries og defekt fyldning ved -6. Patienten blev informeret om risiko for smerter og evt. rodbehandling. Den 26. september 2014 blev tanden forsøgt renboret og behandlet med en plastfyldning. Desuden blev patienten informeret om, at der efterfølgende kunne være smerter og blive behov for rod- og kronebehandling. Den 6. november 2014 henvendte patienten sig og ifølge journalen blev patienten informeret om opstået tvivl om, hvorvidt caries i tanden -6 kunne være behandlet tidligere. Patienten oplyste, at hun med mellemrum havde jag og pulserende smerter i -6. Patienten blev derfor igen informeret om, at det kunne blive nødvendigt med rod- og kronebehandling af tanden. Da patienten ikke havde så kraftigt symptomer, blev det anbefalet at se tiden an. Patienten skulle derfor henvende sig, hvis symptomerne fortsatte og tog til. Desuden blev der udleveret et behandlingsoverslag på behandlingen.

Patienten søger nu om erstatning for sine udgifter til behandling af tanden -6.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. juni 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at oversigtsrøntgen fra den 17. september 2012 viser behandlingskrævende caries i tanden -6, såvel på tandens fremadvendende flade som på tandens bagud-vendende flade.

Codan fandt derfor, at bedst mulig behandling havde indebåret, at cariesangrebet på tandens distale flade var blevet diagnosticeret og behandlet den 17. september 2012. Der er dermed ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rodbehandling og krone på tanden -6. Det fremsendte behandlingsoverslag på 11.957,74 kr. kan derfor godkendes.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 1. juni 2015, som anført nedenfor. 

Nævnet finder, at journalmaterialet fra den 19. september 2012 dokumenterer, at der allerede på daværende tidspunkt var behov for rodbehandling, opbygning og krone af tanden -6. Den behandling, der skal udføres nu, svarer derfor til den behandling, der skulle have været udført oprindeligt. Der er således alene tale om udskudt behandling, som ikke er en skade i lovens forstand. Retten til den erstatning, som blev tilkendt ved Codans afgørelse, er hermed bortfaldet.