3200-16

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries med efterfølgende tab af tand til følge. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 34-årig kvinde, der den 23. april 2012 fik taget røntgen af tænderne 6-6. Den 20. december 2013 blev det konstateret, at tanden -6 fremstod med en dyb fraktur med forbindelse til tandens nerve. Der blev derfor samme dag indledt rodbehandling af tanden -6, og den 17. januar 2014 blev tanden rodfyldt og opbygget med plast. Den 19. februar 2014, den 1. juli 2014 og igen den 27. august 2014 blev tanden -6 repareret med plast. Efter tandlægeskift blev der den 17. december 2014 konstateret et dybt angreb af caries med forbindelse til tanden 6-’s nerve, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag. Den 13. januar 2015 blev der konstateret betændelse på tanden -6’s rodspidser, hvorfor der blev planlagt en fornyet rodbehandling af tanden. Den 11. februar 2015 blev tanden 6- rodfyldt og der blev planlagt behandling med opbygning og krone. Den 17. april 2015 blev der indledt rodbehandling af tanden -6 og der blev overvejet udtrækning af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rod- og kronebehandling af tanden 6- samt eventuel for udgifterne til implantatbehandling ved regio -6, såfremt tanden mistes.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. november 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af rodsvækkelse af tanden 6- er en følge af manglende diagnostik af caries i tanden.

Codan fandt i den forbindelse, at røntgen dateret den 23. april 2012 viser tanden 6- angrebet af caries, og lidelsen er hverken diagnosticeret eller behandlet. Bedst mulig behandling havde indebåret, at cariesangrebet var diagnosticeret og behandlet med renboring og fyldning senest den 23. april 2012. Ved den fremgangsmåde er det overvejende sandsynligt, at behovet for rodbehandling, opbygning og krone kunne være undgået. Der er dermed ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at komplikationerne med tanden -6 ikke har årsag i tandlægens diagnostik og/eller behandling, men kan henføres til den fraktur, der opstod den 20. december 2013.

I den forbindelse fandt Codan, at frakturen har årsag i en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning, idet tanden i forvejen har været skrøbelig med årsag i tandens grundlidelse. Tanden er efterfølgende forsøgt behandlet men uden succes. Rodfrakturen og dermed tabet af tanden -6 må derfor henføres til tandens i forvejen svage tilstand (grundlidelse) og deraf behovet for oprindelig rodbehandling.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rodbehandling af tanden 6- samt for opbygning og kronebehandling af tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 16. november 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 23. april 2012 viser caries i tanden -6, som ikke blev diagnosticeret og behandlet på daværende tidspunkt. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden senere frakturerede som følge heraf. Der kan derfor tilkendes erstatning for rodbehandling, opbygning og krone af tanden. Regning og behandlings-overslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Særligt med hensyn til tanden 6- bemærkes, at Codan den 23. marts 2016 har truffet en afgørelse om erstatning, og at denne tand herefter ikke er indgået i Tandskadeanke-nævnets ankebehandling.