3231-16

Beskrivelse:

Brobehandling med efterfølgende tab af tænder til følge. Skadesomfanget. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der i 2002 fik lavet en bro på tænderne +4,5 med et bagudvendende altanled for tanden +6. Den 2. januar 2013 henvendte patienten sig hos tandlægen med brud af tanden +6 på broen. Broen blev herefter fjernet den 23. januar 2013 og den 21. februar 2013 blev der cementeret en ny bro. Ifølge journalen fra den 21. maj 2013 fandt tandlægen, at +4 var berørt af tubusafskæring. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor det blev noteret i journalen, at der var mistanke om rodspidsbetændelse på tanden +5, hvilket ikke blev konstateret med røntgen inden præparation til bro foretaget fornyeligt. Den 23. september 2013 blev tanden +5 rodbehandlet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af skaderne på tændere +4,+5 efter tab af bro. Desuden ønskes der godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. januar 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at såfremt bropillerne ved tænderne +4,+5 i forbindelse med behandlingen primo 2013 var blevet testet for følesans og røntgenfotograferet, ville det overvejende sandsynligt være blevet opdaget, at tandnerven i +5 var død. Behandlingen heraf er rodbehandling, som det er sket ved ny tandlæge den 23. september 2013. Denne behandling ville med overvejende sandsynlighed medføre, at tanden +5 skulle rodstiftbehandles, fordi en rodbehandling svækker tanden i forhold til tandsubstans.

Codan fandt derfor, at behandlingen af tanden +5 er den samme nu som den ville have været i starten af 2013, hvis rodbehandlingsbehovet var blevet opdaget på daværende tidspunkt. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Codan fandt videre, at behovet for rodbehandling og stiftopbygning af tanden +4 skyldes tandens grundlidelse og behandling af samme, altså en følge af, at tanden +4 siden 2002 har været bærende bropille for en bro med et bagudvendende altanled. Dette behov har været til stede allerede i starten af 2013, således at omgørelsen af broen primo 2013 var sket bedst muligt med disse tiltag. Derfor er udgangspunktet for brobehandling på de samme bropiller nu fuldstændigt analogt med situationen primo 2013.

Codan fandt således, at svækkelsen af tænderne +4,+5 skyldes tændernes sygdoms,-behandlings- og belastningshistorik og altså ikke selve brobehandlingen. Et fravalg af fornyet bro og tilvalg af implantatløsning er en konsekvens af grundlidelse. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven og patienten er ikke berettiget til erstatning.

I brev af 8. april 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at manglende kontrol af følesans og sundhedstilstand af nerven i tænderne +4,+5 har den konsekvens, at der rodbehandles igennem broen den 23. september 2013. Herved svækkes tanden +5, som bevirker, at den brækker efterfølgende, hvorfor tanden +4 reelt bærer den nye bro.

Codan fandt herefter, at skaden i form af behov for rodbehandling samt støbt opbygning af tanden +4 med overvejende sandsynlighed er en følge af manglende sundhedstjek af tanden +5 før fornyet brobehandling sker i 2013.

Codan fandt, at bedst mulig behandling dermed havde indebåret sundhedstjek af tanden +5 før fornyet brobehandling sker i 2013. Behandlingsbehovet for tanden +4 forøges fra omgørelse af broen til yderligere rodbehandling og støbt opbygning. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt dog, at behovet for rodbehandling af tanden +5 som følge af død tandnerve er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries samt behandling af huller i 40 år og slid ved tyggefunktion. Der er derfor ikke sket en skade som følge af behandlingen af tanden +5.

Codan fandt herefter, at det fremsendte behandlingsoverslag på 18.777,36 kr. kan godkendes delvist med i alt 5.262,02 kr. De resterende ydelser vurderes ikke at have årsag i den skadesudbedrende behandling af tanden +4, hvorfor der ikke kan ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at brobehandlingen i 2013 er årsagen til, at tænderne +4 og +5 nu er svækket i et sådant omfang, at de ikke kan bevares. Der kan derfor ydes erstatning til implantatbehandling af tænderne. Behandlingsoverslag skal herefter fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen, påbegyndes.

For en god ordens skyld skal det bemærkes, at der skal foretages fradrag for rodbehandling, støbt opbygning og krone på tanden +5 samt krone på tanden +4, da tænderne under alle omstændigheder skulle behandles hermed for at bevares på

længere sigt. Patientforsikringen dækker kun de udgifter, der er en følge af skaden og ikke udgifter, som patienten skulle afholde under alle omstændigheder.