#

3295-16

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Almindelig tandbehandling og efterfølgende behov for tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Almindelig tandbehandling og efterfølgende behov for tandregulering. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 27-årig mand, der frem til det fyldte 18. år den 14. maj 2007 var omfattet af den kommunale tandpleje. Ifølge det oplyste blev patientens tandstilling i den forbindelse vurderet flere gange. Ved revisitation til specialtandlæge i 2005 blev der konstateret dybt bid, men ifølge Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer var der ikke grundlag for at tilbyde tandregulering. I perioden fra 2005 og frem til den 14. maj 2007 modtog patienten det kommunale tandplejetilbud ved en anden tandlæge, hvor han fortsatte tandbehandling frem til juni 2010. I perioden fra 2011 til 2012 blev patienten behandlet på en anden klinik, hvor der ikke blev journalført oplysninger om slid på tænderne eller afvigelser i tandstilling. Patienten skiftede herefter igen tandlæge, hvor det den 9. december 2014 blev noteret, at patienten havde bidfunktionsproblemer i form af smerter fra venstre side af overkæben, tandpres og slidfacetter på tænderne +5 og +6. I den forbindelse var der en formodning om stressrelateret uvane i form af tandpres. Der blev aflastet let i regio +5,6 samt taget røntgen. Pt. mærkede herefter en bedring. Den 20. august 2015 var patienten hos en ny tandlæge med henblik på en bidfunktionsundersøgelse på grund af bidfunktions-problemer. Den 31. august 2015 var patienten til tandreguleringsundersøgelse hos endnu en ny tandlæge, hvor der fandtes indikation for Herbst app + FFA eller en orto-kir henvisning. Patienten ville tænke over det. Den 5. september 2015 blev patienten henvist til Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling. Her blev det den 23. november 2015 vurderet, at der ikke var grundlag for ortodontisk kirurgisk behandling, men det blev anbefalet at bruge bidskinne på grund af bidfunktionsproblemer. Der blev derfor indledt behandling med bidskinne den 7. december 2015 og den 19. marts 2016 gav patienten informeret samtykke til tandregulering.

Patienten søger nu om erstatning, da den kommunale tandpleje burde have iværksat tandreguleringsbehandling, da han var teenager på grund af et nu dybt og skævt bid.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. juni 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patientens tandstilling er blevet vurderet flere gange i den periode, patienten var omfattet af det kommunale tandplejetilbud, og der forelå ikke grundlag for tilbud om tandregulering jf. Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for tandregulering.

Tryg fandt derfor, at patienten er blevet korrekt behandlet i den kommunale tandpleje i henhold til gældende retningslinjer. I den forbindelse foreligger der ikke grundlag for at fastslå, at der var et ubehandlet dybt bid, som gav bidfunktionsproblemer.

Tryg har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at patientens symptomer startede i en alder af 25 år. Dette kan skyldes senvækst i kæberne, hvilket har påvirket tandstillingen. Bidfunktionsproblemer kan dog også starte under normale tandstillingsforhold.

Det kommunale tandplejetilbud ophører, når patienten fylder 18 år. Udgifter til bidskinne og tandregulering må derfor afholdes for patientens egen regning. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos den kommunale tandpleje.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. juni 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, idet der ikke ses at have været indikation for at tilbyde tandregulering på daværende tidspunkt jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier. Deres eventuelle nuværende behov for tandregulering findes dermed ikke at være en følge af den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.