#

3279-16

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der den 14. juli 1999 fik rodbehandlet tanden -5 samt opbygget kronen i fyldningsmateriale. I 2002 blev tanden -5 restaureret med en porcelænskrone. Den 21. februar 2014 blev der taget røntgenbillede og den 10. marts 2014 blev tanden -6 genopbygget med en plastopbygning og herpå genpåsættes en ældre guldkrone. Den 4. august 2014 måtte kronen genpåsættes. Den 8. juni 2015 blev der diagnosticeret caries i tanden -5 samt konstateret betændelse og caries i tanden -6. Der planlægges derfor behandling med ny krone af -5 samt udtagning af tanden -6 samt erstatning heraf med implantat regio -6.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. maj 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at røntgen fra den 21. februar 2014 viser tanden -6 som rodangrebet af caries og moden til udtrækning. På dette fundament er der forsøgt monteret en opbygning og den gamle krone er genpåsat.

Codan fandt herefter, at tabet af tanden -6 ikke er en følge af kronebehandling, men derimod tandens svage tilstand inden behandling med opbygning og krone blev udført i 2014. Tabet af tanden skyldes derfor tandens grundlidelse rodfraktur eller caries under kronen og ikke behandlingen.

Codan fandt derfor, at behandlingen med rodstifter og genpåsætning muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overens-stemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingerne har ikke haft negative konsekvenser i erstatningsmæssig forstand med den fortsatte begrundelse, at tanden -6 var tabt, inden behandlingen blev indledt. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første behandling må i stedet fremføres ved indgivelse af en klage til Regionstandlæge-nævnet.

Codan fandt videre, at røntgenbillede fra den 12. marts 2002 viser tanden -5 som rodbehandlet tandrod uden krone.

Codan fandt endvidere, at røntgenbillede fra den 8. juni 2015 viser tanden -5 restaureret med en stiftforankret krone med en unøjagtigt tilslutning på tandens bageste flade.

Codan fandt herefter, at behandlingen med opbygning og krone udført i 2012 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. loven. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den udførte kronebehandling kan indgives til Regionstandlægenævnet.

Codan fandt således sammenfattende, at der ikke er sket en skade omfattet af loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 30. maj 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -6 kunne have været reddet i 2014 ved renboring, fremstilling af støbt opbygning samt en ny krone. Tanden mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af utilstrækkelig behandling. Der kan derfor tilkendes erstatning for tabet af tanden. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

I den forbindelse bemærkes det, at der skal foretages fradrag for revision af rodbehand-ling, støbt opbygning og krone, da tanden under alle omstændigheder skulle behandles hermed for at bevares på længere sigt. Patientforsikringen dækker kun udgifter, der er en følge af skaden og dermed ikke udgifter, som De skulle have afholdt under alle omstændigheder.

For så vidt angår behovet for ny krone på tanden -5 finder nævnet, at kronebehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige krone-behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.