3368-16

Beskrivelse:

Almindelig tandbehandling og nuværende behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 27. september 1994 fik rodbehandlet tanden +2. Den 3. april 1995, den 24. oktober og den 14. maj 1996 blev der foretaget fluorbehandlinger. Ifølge journalen fra den 10. maj 2001 havde patienten mange insufficiente fyldninger og mange begyndende huller. Den 30. august 2001 blev patienten anbefalet restaurering af tanden 6- med krone, men den 21. november 2001 blev det noteret, at patienten ikke ønskede at ofre en krone på tanden. Den 25. februar 2004 blev tanden 5+ rodbehandlet. Den 27. juli 2004 og 18. august 2014 blev det anbefalet at få trukket tanden 6- ud. Den 1. februar 2005 blev tanden +7 rodbehandlet, mens tanden +4 blev rodbehandlet den 11. februar 2005. Den 8. februar 2007 blev tanden +1 rodbehandlet og den 2. marts 2007 blev tanden -6 rodbehandlet. Det blev noteret i journalen den 6. september 2007, at patienten ikke ønskede at få trukket tanden 6- ud. Ifølge journalen fra den 6. marts 2008 var der påbegyndt rodbehandling af tanden 5- i udlandet og den 17. april 2008 blev rodbehandlingen færdiggjort. Den 16. maj 2008 blev tanden -6 trukket ud, mens tanden 8+ blev trukket ud den 13. august 2008. Den 21. oktober 2008 blev tanden +5 rodbehandlet. Ifølge journalen fra den 7. januar 2010 blev patienten anbefalet restaurering af tanden +4 med krone. Den 9. juli 2010 blev tanden 7- rodbehandlet og ifølge journalen skulle den fjernes senere. Den 29. oktober 2010 blev det anbefalet at restaurere tanden 1+ med krone. Den 4. april 2011 blev tanden +4 restaureret med en plastkrone og den 30. maj 2011 blev det anbefalet at få fjernet tanden 7-. Den 22. september 2011 blev det anbefalet at restaurere tanden -5 med krone. Den 1. november 2011 blev det igen anbefalet at restaurere tanden 1+ med krone. Den 11. juni 2012 blev det anbefalet at få tænderne 8-,7-6- trukket ud. Ifølge journalen fra den 24. januar 2013 var der mange defekter, som patienten ville vente med at få behandlet. Den 11. februar 2013 blev tænderne 7- og 6- trukket ud, mens tanden 8- blev trukket ud den 15. april 2013. Igen den 4. oktober 2013 blev det noteret i journalen, at der var mange defekter og rødder, men patienten ønskede at vente med behandling heraf. Den 3. januar 2014 blev tanden 4+ rodbehandlet. Det blev igen noteret i journalen den 3. juli 2014, at der var mange defekter. Patienten ville derfor kontakte klinikken for behandling. Den 29. januar 2015 blev tænderne +1 og +2 restaureret med plastkroner. Den 19. juni 2015 blev tanden -7 trukket ud og ifølge journalen kunne tanden +4 ikke bevares. Den 22. juni 2015 blev der diagnosticeret huller i tænderne 6+,4+,2+,1+,+1,+3,+4,+5 og -5. Den 25. juni 2015 blev det konstateret, at der var et stort behandlingsbehov, høj cariesfrekvens og høj caries aktivitet. Patientens mundhygiejne blev vurderet til at være middel. Den 24. august 2015 blev der udskrevet recept på Duraphat tandpasta. Ny tandlæge fandt, at tænderne 5+,4+,+4 og -5 skal tages ud, tænderne 5- og +2 skal restaureres med kroner, tænderne 6+,5+ og 4+ skal erstattes med bro fra tanden 7+ til tanden 3+ og tabet af tænderne i underkæben skal erstattes med aftagelig delprotese med støbt stel.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til tandlægeregningerne, øvrige udgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. juli 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt ud fra journalen, at patienten regelmæssigt har konsulteret tandlægen, og at der igennem årene er blevet optaget røntgenoptagelser til diagnostik af huller mellem tænderne med regelmæssighed hvert andet år og der er blevet foretaget behandling af de behandlingskrævende tilstande. Endvidere er der forebyggende foretaget behandling med fluor.

Codan fandt videre, at det fremgår af journalen, at patienten har afslået anbefalede behandlinger samt er blevet informeret flere gange om, at der var flere defekter/ insufficiente restaureringer, men disse har patienten ligeledes ikke ønsket behandlet.

Codan fandt derfor, at tabet af tænderne 6+,5+,4+,+4 og -5, restaurering af tænderne 5- og +2 med kroner, bro fra tanden 7+ til tanden 3+ samt tabet af tænderne i underkæben er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er er af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 20. juli 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at patientens nuværende behov for tandbehandling med overvejende sandsynlighed er en følge af grundlidelsen caries samt patientens fravalg af behandling af defekter og kronebehandling af flere tænder igennem årene.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.