#

3350-16

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig kvinde, der regelmæssigt har gået til tandeftersyn. Den 17. januar 2013 blev der taget sammenbidsrøntgen og den 19. juli 2013 blev der noteret tandkødslommer på over 5 mm på tænderne 5,4+. Den 5. maj 2015 blev der konstateret caries i tænderne 5,4+ under restaureringskanterne, og den 27. maj 2015 blev tanden 5+ behandlet med amalgamfyldning. Ved ekskavering af 4+ fandtes der caries under hele kronen og kronen blev skilt fra roden. Patienten blev derfor informeret om, at roden burde fjernes og lade broled svæve som midlertidig behandling. Broen fandtes endvidere at være dubiøs på grund af mange reparationer i kronekanter, hvilket patienten var klar over. Den 1. juni 2015 blev resten af tanden 4+ fjernet af en specialtandlæge. Der planlægges herefter rekonstruktion af tænderne 6,5,4,3 med to eller tre implantater med implantatbåren fast protetik.
Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. juni 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at hullet i tanden 4+ opdages senere end det var muligt. I den forbindelse fandt Codan, at hullet ses i den fremadvendende flade på sammenbidsrøntgen den 17. januar 2013 og tanden skulle have været behandlet på dette tidspunkt. Den manglende diagnostik og behandling af hullet har medført tab af tanden 4+.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling indebærer, at et behandlingskrævende hul i en tand findes og renbores, så snart det er muligt. Bedst mulig behandling indebærer også brug af røntgen på en måde og i et omfang, som muliggør tilstrækkelig og utvivlsom diagnostik. Herved sikret, at en tands behandlingsbehov holdes på lavest mulige niveau. I denne situation sker bedst mulig behandling ved at renbore tanden 4+ og fremstille en ny bro for tænderne 6,5,4,3,2 hurtigt efter det mulige røntgenfund den 17. januar 2013 eller endnu tidligere.

Codan fandt herefter, at en sådan behandling ville på grund af hullets placering på roden på tanden 4+ have nødvendiggjort rodbehandling af tanden, fordi afstanden til tandnerven, altså rodkanalen, i dette område er meget kort. Det skyldes, at en renboring og fornyet krone beslibning overvejende sandsynligt involverer tandnerven. Samme forhold ville med overvejende sandsynlighed have gjort sig gældende for nabotandens vedkommende 5+, idet der ses begyndende hul i kronekanten og fordi tandanatomien er den samme i forhold til tandbenets tykkelse i rodhalsen.

Codan fandt videre, at nødvendig behandling i forbindelse med fornyelse af broen også ville have været rodstiftopbygning af tænderne 5,4+ fordi disse tænders svækkelse efter mange års grundlidelse og behandlinger herfor overvejende sandsynligt ville være i underskud for tilstrækkelig tandsubstans til at kunne fastholde og stabilisere en ny bro. I den forbindelse ses det på røntgen og fremgår af journalnotater, at knoglefæstet på tænderne 5,4+ er reduceret med 40-50 %.

Codan fandt endvidere, at det var muligt i 2013 at forny broen 6,5,4,3,2+ på de eksisterende bropiller, fordi de da i forhold til knoglefæste var stærke nok, men nu ikke er muligt på grund af cariesdestruktion. Det betyder, at belastningen på altanleddet 6+ er minimal, fordi der næsten ikke er modbid på denne tand, det er primært en smiletand. For en kommende rekonstruktion betyder det, at to implantater i området 5,3+ eller 5,2+ må kunne bære belastningen af en ny bro.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med det nyeste indsendte behandlingsoverslag til 49.215,91 kr.

Codan fandt dog, at der skal foretages fradrag, da tænderne 4+ og 5+ uanset den forsinkede diagnosticering havde et behov for rodbehandling på 2.500 kr. og en støbt opbygning til 2.500 kr., i alt 10.000 kr. for de to tænder. Desuden ville en ny femleddet bro havde været nødvendig, 6.000 kr. pr. led, i alt 30.000 kr. Fradraget udgør herefter 40.000 kr. Fordi patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark, reduceres fradraget med 50%. Fradraget kan derfor opgøres til 20.000 kr.

Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter 29.215,91 kr. i forhold til det indsendte behandlingsoverslag. Patienten er også berettiget til 4.201,34 kr. for fjernelse af tanden 4+. Patienten har dog modtaget 993 kr. i refusion, som skal fratrækkes erstatningen. Erstatningen herfor udgør herefter 3.028,34 kr. samt renter på 205,55 kr.

Patienten er således i alt berettiget til 32.244,25 kr. i erstatning samt renter heraf på 205,55 kr., i alt 32.449,80 kr.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 5. juni 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Fradraget for udgifterne til rodbehandling og støbt opbygning af tænderne 5,4+ samt ny bro er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, såfremt behandlingen af caries i tænderne 5,4+ var iværksat rettidigt. Patientforsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder. Endvidere tiltrædes fradragets størrelse på 20.000 kr. efter reduktion på grund af medlemskab af Sygeforsikringen Danmark.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.