Skip to content

3444-16

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandlinger og efterfølgende rodfraktur samt tab af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Kronebehandlinger og efterfølgende rodfraktur samt tab af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig mand, der den 16. november 2000 fik konstateret tab af emalje på tanden 1+ som følge af traume. Traumet var efter det oplyste sket i sommeren 2000. Den 28. juli 2003 blev det noteret, at der var sket et traume på tænderne 1+ og +1 den 8. juli 2003 uden yderligere behandling heraf. Den 14. marts 2005 henvendte patienten sig, da tænderne 1+ og +1 havde været udsat for et traume under en idrætstime. Ifølge journalen havde tanden 1+ bevæget sig lidt ud af kæben og der var mistet lidt af emaljen på tanden. Røntgen viste rodfraktur af tanden 1+. Desuden havde tanden +1 fået en mindre påvirkning, men røntgen fandtes at vise ingen behandlingskrævende tilstande. Tænderne 2+,1+ og +1 blev herefter fæstnet til hinanden med ståltråd og plast. Den 29. marts 2005 blev det konstateret, at nerven var død i tanden 1+. Der blev derfor fjernet ståltråd og plast fra tænderne 2+,1+ og +1 den 6. april 2005, da tænderne 1+ og +1 skulle rodbehandles. Der blev herefter indledt rodbehand-ling af tanden +1 den 11. maj 2005, mens der blev indledt rodbehandling af tanden 1+ den 18. maj 2005. Rodbehandlingen af tænderne 1+1 blev herefter fortsat over flere seancer og afsluttet den 14. september 2005. I perioden fra den 22. marts 2006 til den 5. juli 2007 blev tænderne 1+ og +1 kontrolleret og gennemgået for blegebehandling. Patienten henvendte sig igen hos tandlægen den 13. september 2006, da tænderne 1+,+1,+2,1-,-1,-2 havde været udsat for et traume. Der blev dog ikke foretaget behandling heraf. Den 20. oktober 2007 henvendte patienten sig igen med et traume på tanden 1+, som var løsnet. Tanden blev derfor fæstnet til tænderne 2+ og +1 med ståltråd og plast. Den 5. december 2007 blev ståltråden og plasten på tænderne 2+,1+ og +1 fjernet. Den 18. december 2007 blev det konstateret, at tænderne 1+ og +1 sad fast, hvorfor der blev påsat plast på tænderne den 14. marts, 31. marts 2008 og den 6. januar 2009. Den 29. juni 2009 henvendte patienten sig igen med traume på tanden 1+. En del af kronen var knækket af, og der blev derfor behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 28. januar 2010 viste røntgen opheling efter traumet på tænderne 1+ og +1 den 14. marts 2005. Det blev desuden vurderet, at prognosen for tænderne 1+ og +1 var god pt., men at fremtidsprognosen var usikker. Den 8. april 2010 blev der igen påsat plast på tænderne 1+ og +1. Efterfølgende skiftede patienten til den behandlende tandlæge, hvor han var til undersøgelse første gang den 7. februar 2011. Ved almindelig undersøgelse den 21. februar 2012 blev det noteret, at tanden 1+ skulle færdigbehandles inden det fyldte 21. år. Den 5. september 2012 blev der taget røntgen af tanden 1+ og den 30. oktober 2012 blev der indledt kronebehandling af tanden 1+ og +1. Den 9. november 2012 blev kronerne, som var sammenloddet, cementeret på tænderne 1+ og +1. Patienten skiftede igen tandlæge og var til undersøgelse første gang den 19. april 2013. Den 18. februar 2015 havde patienten smerter fra tanden 1+ og der blev konstateret betændelse omkring roden på tanden. Patienten blev informeret om, at tanden ikke kunne bevares. Den 27. februar 2015 blev det imidlertid vurderet, at tanden 1+ godt kunne bevares, men at den afbrækkede rodstump for enden af tanden 1+ skulle fjernes operativt. Der blev derfor foretaget en operativ fjernelse af den afbrækkede rodstump den 13. marts 2015. Den 23. juni 2015 henvendte patienten sig igen med betændelse ud for tanden 1+. Ifølge journalen havde patienten to dage tidligere fået et slag på tænderne 1+ og +1. Det blev konstateret, at tanden 1+ var løs og røntgen viste, at roden var knækket på tanden +1. Den 18. februar 2015 kontaktede patientens mor den kommunale tandpleje, da der var lavet en fejlbehandling af tænderne 1+ og +1 i forbindelse med rodbehandlingerne. Den 23. februar 2015 blev der informeret om, at der ikke var noget i journalen, der talte for, at der var lavet en fejlbehandling af tænderne 1+ og +1. Der blev desuden informeret om, at gentagne traumer mod tænderne forringede langtidsprognosen.

Patienten søger nu om erstatning, da der skal foretages en hel ny behandling af fortænderne samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. august 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af materialet i sagen, at patienten i perioden fra den 16. november 2000 til den 23. juni 2015 har haft flere traumer mod sine tænder.

Codan fandt herefter, at røntgenbilleder fra 14. marts 2005 viste en rodfraktur på tanden 1+ og de to rodhalvdele sad ud for hinanden. Røntgen fra den 28. januar 2010 viste, at rodspidsen på tanden 1+ var knækket af, havde rykket sig lidt væk fra resten af tanden samt en usikker heling af knoglen mellem tanden og den afbrækkede rodspids. Røntgen fra den 5. september 2012 viste tanden 1+ forkortet på grund af den afbrækket rodspids, der lå for enden af tanden 1+. Tænderne 1+ og +1 var begge rodbehandlede. Der kunne desuden være infektion omkring den afbrækkede rodspids for enden af tanden 1+. Røntgen fra 18. februar 2015 viste betændelse for enden af tanden 1+ omkring den afbrækkede rodspids. Desuden ses der et yderligere brud på roden af tanden 1+.

Codan fandt videre, at tænderne 1+ og +1 i perioden fra den 16. november 2000 til den 23. juni 2015 havde været udsat for syv traumer, hvoraf traumet den 14. marts 2005 var det mest alvorlige med rodfraktur på tanden 1+.

I den forbindelse oplyste Codan, at det blev beskrevet i den videnskabelige litteratur, at tænder med rodfrakturer som tanden 1+ i 25 procent af tilfældene mistes over en periode på 10 år. Tænder med rodfrakturer, som senere udsættes for flere traumer, har en yderligere forhøjet tabsprocent.

Codan fandt videre, at behandlingen af tænderne 1+ og +1 med kroner ikke har haft negative konsekvenser for tænderne 1+ og +1.

Codan fandt herefter, at tanden 1+ mistes med årsag i grundlidelse, der er rodfraktur forårsaget af traume mod tanden. De gentagne traumer mod tanden i årene efter den 14. marts 2005 har forværret prognosen for tanden 1+. Der er dermed ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. august 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tænderne 1+1 mistes som følge af gentagne traumer og ikke som følge af behandlingen med sammenlodning af kroner på 1+1. Den stabiliserende effekt af, at kronerne var sammenloddede, er derimod med overvejende sandsynlighed medvirkende til, at tanden 1+ ikke er mistet langt tidligere i forløbet. 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.