3423-16

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 78-årig kvinde, der den 16. november 2006 blev henvist af egen tandlæge for behandling af trangstilling i over- og underkæbens front. Den 1. november 2007 blev patienten visiteret og henvist til behandling. Ifølge journalen var patienten ikke motiveret for apparatur i overkæben og der blev derfor planlagt en kompromisbehandling med fjernelse af -1 og fast apparatur i overkæben. I 2010 blev der lagt en behandlingsplan, som blev godkendt. Der blev derfor den 5. maj 2011 indledt behandling med fjernelse af -1 og fast apparatur kombineret med fastcementeret skinne i underkæben for let bidhævning. Den 15. december 2011 blev den aktive behandling afsluttet og et retentionsapparatur blev lavet med henblik på fastholdelse af resultatet. Ved kontrol den 24. maj 2012 havde patienten ingen subjektive gener og behandlingen blev afsluttet den 30. oktober 2013 til videre kontrol og behandling hos egen tandlæge. Den 16. september 2015 henvendte patienten sig igen, da hun ønskede behandlingen genoptaget på grund af gener fra fortænderne i overkæben. Ved re-visitation fandt man dog, at patienten ikke var egnet til fornyet behandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne

1. instans afgørelse:

I brev af 19. august 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er påført en skade som følge af behandlingen eller mangel på samme.

Tryg fandt, at behandlingen med tandregulering af trangstilling i over- og underkæben var en kompromisbehandling efter almindelig standard med patientens accept, da hun ikke var motiveret til behandling i overkæben. Trangstilling i overkæben og det dybe bid blev derfor ikke korrigeret og ved kontrol i 2015 var disse forhold uændrede.

Tryg fandt herefter, at hele behandlingsforløbet har været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 19. august 2016 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med tandregulering er udført bedst mulig under de givne omstændigheder. I den forbindelse findes det ikke overvejende sandsynligt ud fra det foreliggende materiale i sagen, at der er sket en skade ved den udførte behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.