3548-17

Beskrivelse:

Nerveskade og andre gener efter fyldningsbehandling med anlæggelse af bedøvelse. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der i forbindelse med fyldningsbehandling fik anlagt lokalbedøvelse ved tanden +5 den 11. december 2014. Ifølge journalen blev bedøvelsen anlagt intraligamentært. Den 24. februar 2015 blev det noteret, at patienten siden behandlingen den 11. december 2014 havde haft tics ved øjet og en underlig fornemmelse i læben. Den 26. februar 2015 blev det noteret, at patienten havde ufrivillig sitren af venstre øjenlåg samt muskelspænding i kinden. Der var ændret følesans på ansigtshuden fra næsefløjen strækkende sig ned mod læben. Der var ikke fornemmelse af tonusnedsættelse eller på anden måde følelse af lammelse. Ved den objektive undersøgelse kunne der ses sitren ved øjenlåget og der var ømhed ved palpation af nn. supra infraorbitale.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. december 2016 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning og/eller godtgørelse.

Codan fandt, at der ved den neurosensoriske undersøgelse konstateres intet funktionstab. Desuden noteres det, at patienten har uændret smagssans, men gener ved øjenlåg. Patienten har ikke neurogent ubehag på skadesiden, men symptomer ved øjet. Ved sensibilitetstesten noteres reaktion for samtlige fem teststimuli og protektiv reaktionen er bevaret. 2-punkts diskriminationsevne er 5 mm i venstre side og 15 mm i højre side. Desuden er det noteret, at der tidligere har været nedsat følesans svarende til venstre næsefløj og ved venstre øje, men at følesansen er blevet normaliseret. Patienten har gener ved venstre øvre øjenlåg i form af muskeltrækninger/ tics og føler, at venstre øje ”hænger”, når hun bliver træt eller anstrenger øjet, eksempelvis ved læsning. Objektiv konstateres en anelse nedsat sensibilitet svarende til nervus infraorbitalis sin. innervationsområde. Umiddelbart ses normale forhold ved venstre øje og den let nedsatte følesans vurderes at være af marginal grad, mens øjengenerne er af middelsvær grad, hvorfor patienten bør kontakte en øjenlæge for en vurdering og eventuelle behandlings-muligheder.

Desuden angiver patienten sit sensibilitetstab til VAS = 8, mens føleforstyrrelsens påvirkning af patientens livskvalitet i forbindelse med privat- og arbejdsliv angives til VAS = 8.

Codan fandt herefter, at patienten har en anelse nedsat føleevne svarende til nerven under øjet i venstre side. Der kunne ses normale forhold ved øjet i øvrigt. Patienten var initialt generet af nedsat følesans svarende til næsefløjen i venstre side og øjet i venstre side. Dette har bedret sig over tid, således at der nu er normal følesans. Der er dog gener ved øvre øjenlåg i form af muskelsammentrækninger/ tics og patienten føler, at øjet ”hænger” ved træthed og efter anstrengelse i form af læsning. Objektivt kan der ikke ses muskelsammentrækninger.

På den baggrund fandt Codan, at patienten ikke er påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af skaden. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for varigt mén.

I øvrigt fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til anden erstatning/ godtgørelse.

I brev af 28. februar 2017 traf Codan en stort set identisk afgørelse, dog med tillæg af vurderingen af, hvorvidt patientens ménvurdering skal forelægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I den forbindelse fandt Codan, at forelæggelsen af patientens mén for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke er nødvendigt, eftersom de faglige kompetencer, der er hos Codan og ved Tandskadeankenævnet er de samme som i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvis bemærkes, at nævnet, der har pligt til at træffe en materielt rigtig afgørelse, også kan ændre en tidligere upåklaget delafgørelse om ansvar til skade for patienten.

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, og ændrer derfor Codans afgørelse af 11. november 2015, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens gener i form af tics ved øjet, og at øjet løber i vand, er en følge af den udførte tandbehandling, hvor der skete en skade på overkæbens nerve, da der er tale om en anden nervegren, som ikke kan påvirkes ved den udførte tandbehandling.

Af den neurosensoriske undersøgelse af 4. februar 2016 fremgår, at der alene er en anelse nedsat sensibilitet svarende til læben.

På dette grundlag finder nævnet, at skaden – set i forhold til grundlidelsen og den udførte fyldningsbehandling af tanden +5 - ikke er tilstrækkelig alvorlig til, at der kan ydes erstatning efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Det følger af det, der er anført ovenfor, at Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 11. november 2015 og ophæver Codans efterfølgende afgørelser af 6. december 2016 og 28. februar 2017.