3658-17

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand og efterfølgende føleforstyrrelser. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig kvinde, der den 6. juli 2012 fik fjernet tanden 8- under lokalbedøvelse i form af 1,8 ml. Citanest. I den forbindelse blev patienten informeret om forholdsregler efter operationen samt udlevet Klorhexidin til rensning. Ved kontrol den 13. juli 2012 oplyste patienten, at hun fortsat havde en fornemmelse af at være bedøvet, men at der var fremgang.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén form af nedsat følelse på den ene side af underlæben, lette smerter ved berøring, summende og stikkende fornemmelse, samt at hun tit kommer til at bide i underlæben ved spisning.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. juni 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, idet kravet er forældet jf. KEL § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 6. juli 2013, som er et år efter skaden, burde have haft kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at tanden 8- blev udtaget den 6. juli 2012. Patienten havde i ugen efter fortsat en fornemmelse af at være bedøvet og ved kontrol den 13. juli 2012 oplyste patienten, at fornemmelsen fortsat var tilstede, men at det var i bedring. Desuden er der lagt vægt på, at patienten i anmeldelsen har oplyst, at hun fortsat har gener i form af nedsat følelse ved underlæben, lette smerter ved berøring og summende og stikkende fornemmelse. Det er på baggrund af omfanget af patientens gener Trygs vurdering, at disse også har været tilstede i det første år efter indgrebet den 6. juli 2012. Patienten har således senest ved årsdagen efter indgrebet haft kendskab til, at generne ikke aftog over tid.

Tryg fandt, at forældelsesfristen på tre år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis er sket en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning.

Tryg fandt videre, at anmeldelsen først er modtaget den 8. marts 2017, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse bemærkede Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 19. juni 2017 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at skaden er sket den 6. juli 2012, og at skadesanmeldelsen fandt sted den 8. marts 2017.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at ingen af tandlægerne gjorde hende opmærksom på, at der var tale om en skade. Det eneste, patienten fik at vide, var, at smerterne ville gå væk, men det ville tage tid. Patienten har derfor ikke kunne anmelde forholdet.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle krav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have haft kendskab til skaden. Idet der efter tandlægefaglig erfaring må tages højde for, at nerven i tilfælde som patientens kan regenere op til 1 år efter skadens indtræden, findes forældelsesfristen at begynde at løbe fra senest den 6. juli 2013, da patientens gener opstod allerede i forbindelse med tandbehandlingen. Da anmeldelsen blev indgivet den 8. marts 2017, var forældelsesfristen på 3 år udløbet, og sagen må, som anført af Tryg, derfor anses for at være forældet.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler samt eventuel mangelfuld information ikke suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægerne eventuelt har oplyst, at smerterne ville gå væk, men at det ville eller kunne tage lang tid.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.