3561-17

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der den 22. november 2007 fik rodfyldt tanden 7- samt taget røntgen. Den 11. april 2008 blev tanden -6 rodfyldt og der blev taget røntgen. Den 28. juli 2008 blev der konstateret dyb caries i tanden 5-, som herefter blev renboret gradvist. Den 20. april 2009 blev tanden 5- rodfyldt og opbygget i plast. Den 26. maj 2009 blev der isat en rodskrue i tanden +7, som tillige blev restaureret med plast. Den 16. november 2011 var plastrestaureringen i tanden -5 løsnet og den 5. marts 2012 blev der isat en rodstift i tanden. Desuden blev tanden opbygget med plast, forstærket med en plastfiber tråd. Den 15. juni 2012 blev det journaliseret, at tanden 7- var knækket ved roden efter spisning af stegt flæsk. Der blev isat hæftestifter og tanden blev opbygget i plast. Ifølge journalen fra den 10. oktober 2012 var yderfladen af tanden 6- knækket, hvorfor den blev repareret med plast. Den 7. december 2012 var hele tandkronen på tanden 6- knækket og tanden blev derfor opbygget i plast. Den 3. januar 2013 var roden flækket på tanden 7- og der blev taget røntgen af tænderne 7,6-. Roden på tanden 7- blev derfor forsynet med en rodstift og opbygget med plast den 7. februar 2013 og tanden 6- blev trukket ud. Den 22. februar 2013 blev der præpareret til bro i regio 8,7,6,5- og den 1. marts 2013 blev der midlertidigt cementeret en metalkera-misk bro i regio 8,7,6,5- for at kunne justere i biddet. Den 14. marts 2013 blev broen regio 8,7,6,5- cementeret permanent. Den 11. juli 2013 blev tanden -5 behandlet med plast, og den 21. juli 2014 blev broen regio 8,7,6,5- recementeret. Den 16. september 2014 blev tanden +6 behandlet for caries i flere flader med amalgam. Patienten blev anbefalet udtrækning af tanden -5 den 28. november 2014, da tandens rod var flækket. Desuden blev patienten anbefalet revision af rodbehandling af tanden -6 og en bro i regio -4,5,6. Der blev taget sammenbidsrøntgen den 9. juli 2015. Igen den 7. september 2015 blev patienten anbefalet udtrækning af tanden -5 på grund af flækket rod samt erstatning heraf med bro regio -4,5,6. Ifølge journalen skulle denne behandling dog udskydes. Patienten henvendte sig til en ny tandlæge den 15. december 2015, da han havde en fornemmelse af, at broen regio 8,7,6,5- var løsnet. Det blev konstateret, at broen sad fast og der blev taget røntgen af tanden 8-, som viste, at tanden 7- bestod af rødder, der var rodbehandlet og uden forbindelse med broen. Den 4. januar 2016 var broen regio 8,7,6,5- tabt og der var caries i tænderne 8,6-. Tanden 6- kunne ikke bevares. Det blev overvejet at fjerne tænderne 8,7- og beholde broankret som krone på tanden -5 og rekonstruere med implantatbåret krone. Desuden blev der taget røntgen. Den 26. februar 2016 blev der konstateret caries i tænderne 5+3,7 og 7-5. Den 14. marts 2016 blev tanden -6 røntgenfotograferet, mens der blev taget storrøntgen den 13. juni 2016.

Patienten søger nu om erstatning for insufficient behandling med bro regio 8,7,6,5- samt for insufficient og uhensigtsmæssig behandling med plast regio -4,5,6 og for insufficiente rodbehandlinger -6,+6,+7.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. december 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at tænderne +6,7 ikke har fået indfriet deres behov for kronebehandling. Rodfyldninger kan derfor laves på ny og kronebehandlingerne af tænderne +6,7 kan ske på helt almindelige og samme vilkår som tidligere. Der er derfor tale om behandling af tændernes grundlidelse, som ikke er dækket af loven KEL.

Tryg fandt videre, at røntgen fra den 11. april 2008 viser, at rodfyldningen i den bagerste rod er for lang, da den passerer igennem rodspidsen og tandkronen er meget svækket af substanstab. Røntgen af 14. marts 2016 viser, at der ikke er betændelse på tanden -6, da rodspidsknoglen er sund.

Tryg fandt derfor, at rodfyldningen af tanden -6 kan laves om, uden at det vil have negative konsekvenser for tanden. Det forhold, at rodfyldningen skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. Tandens restaureringsbehov er i øvrigt uændret kronebehand-ling, som er nødvendig på grund af tandens svækkelse af grundlidelse.

Tryg fandt endvidere, at røntgen viser, at tanden -5 har rodspidsbetændelse og tænderne -4,5,6 har så stor restaureringsgrad, at tænderne optimalt trænger til kronebehandling. Tanden -5 er derfor med overvejende sandsynlighed rodfyldt før 2007 og tænderne -4,5,6 har haft meget svækkede tandkroner lige så længe.

Tryg fandt i den forbindelse, at det er overvejende sandsynligt, at patienten selv har valgt at beholde tanden -5 og tanden kunne være bevaret ved en kronebehandling for mange år siden. Det er ikke dokumenteret, om tandens behandlingsbehov ikke er indfriet, fordi patienten har fravalgt dette, eller om det skyldes, at tandlægen ikke har informeret patienten om mulighederne.

Tryg fandt videre, at den planlagte rekonstruktion med en bro med overvejende sandsynlighed er en indfrielse af et mangeårigt behov for kronebehandling af tænderne -4,5,6. Brobehandlingen svarer i princippet til behandling med tre kroner på tænderne -4,5,6. Patienten er derfor ikke stillet værre ved tabet af tanden -5. Brobehandlingen er således behandling af grundlidelse, hvorfor der ikke er tale om en skade omfattet af loven.

For så vidt angår tænderne 8,7,6,5- ses tænderne 7,6- med en stor grad af svækkelse. Tanden 6- er restaureret med amalgam i hele tandkronen og tanden 7- i 90 procent af kronen. Endvidere ses en forkortet rodlængde på tanden 6- som følge af betændelse og rodspidsamputation. Tænderne 7,6- er meget svækkede og har begge et påtrængende behov for kronebehandling.

Tryg fandt videre, at det ikke er dokumenteret, hvorfor tændernes behov for kronebehandling ikke er indfriet. Det kan enten have årsag i, at patienten har fravalgt det, eller at tandlægen ikke har informeret patienten herom. Tænderne 7,6- har frem til brobehandlingen alene været restaureret med plast. Røntgen af 23. januar 2013 viser tanden 7- rodfyldt, men med adskilte rødder. Tanden 7- har reelt ingen funktion haft i brokonstruktionen, idet plastmellemlaget mellem broen og de adskilte rødder ikke har haft stabilitet eller hæfteevne. Tanden 7- har derfor reelt været udtrækningsmoden den 23. januar 2013.

Tryg fandt herefter, at selv om broen ved tænderne 8,7,6,5- er løsnet, er behandlingsbehovet for tænderne 7,6- det samme som i 2013, fordi der allerede på dette tidspunkt var behov for en rekonstruktion af tænderne 7,6-. Endvidere viser røntgen af 4. januar 2016 af tanden 8- med rigelig tandsubstans til bevarelse, selv om der ses hul under plastmaterialet. Tanden er velfunderet i sund knogle og kan efter Trygs konkrete vurdering bevares og anvendes som bropille, såfremt dette ønskes.

Tryg fandt videre, at behandlingsmulighederne er uændret de samme, som de var, før broen ved området ved tænderne 8,7,6,5- blev lavet. Det nuværende behandlingsbehov er en rekonstruktion af tænderne 7,6-, som er mistet som følge af langvarig, mangeårig svækkelse af grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer dermed Trygs afgørelse af 13. december 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbilleder viser, at der er knogletab op til 50% som følge af parodontitis og der er i journalen kun indført sporadiske oplysninger herom og ingen samlet plan for behandlingen af parodontitis. Behandlingen af parodontitis har derfor med overvejende sandsynlighed været mangelfuld og ikke i overensstemmelse med bedst mulig behandling under de givne omstændigheder. Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang for så vidt angår udgifterne til parodontal behandling.

For så vidt angår behandlingen af tænderne 8,7,6-4,5,6 og +6,7 tiltræder nævnet Trygs afgørelse med de af Tryg anførte begrundelser.