3584-17

Beskrivelse:

Behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der ifølge journalen fra december 2004 af en tidligere tandlæge fik lagt en behandlingsplan med udtagning af tænderne 8,6+4,6,7 og 8,6,5-8 på grund af caries, rodbehandling af tænderne 4-4,6,7, behandling af caries og restaurering med fyldninger i tænderne +5 og -5, almindelig parodontose-behandling og fem tandrodsrensninger, bro fra tanden 7- til 4-, bro fra tanden +3 til +5, kroner på tænderne -4 og -6 samt aftagelig partiel protese med unitor til overkæben. Behandlingerne blev efterfølgende udført under fuld narkose. Den 5. april 2006 blev det konstateret, at de små og store kindtænder havde stort behov for restaurering med kroner. Den 9. juni 2006 var tanden -7 bankeøm og røntgen viste rodspidsbetændelse. Ifølge journalen blev patienten informeret om behandlingsmuligheder i form af revision af den eksisterende rodbehandling, kirurgisk rodbehandling eller udtrækning af tanden. Den 26. juni 2016 blev det noteret, at patienten ikke ønskede yderligere behandling af tanden -7. Derimod skulle etablering af tyggefelter samt restaurering med kroner på tænderne -5 og -6 prioriteres. Den 22. maj 2007 blev tænderne 7,6-5 behandlet for caries og restaureret med fyldninger af den behandlende tandlæge. Den 25. oktober 2007 blev tanden +5 behandlet med en tandhalsfyldning. Den 5. februar 2008 blev der ved undersøgelse diagnosticeret caries i tanden -6 og prognosen blev vurderet som tvivlsom, da der var caries til et niveau under tandkødsranden. Den 4. marts 2008 blev tanden restaureret med en ny fyldning. Den 3. april 2008, den 16. september 2008, den 27. marts 2009, den 2. april 2009, den 24. april 2009 og den 9. juli 2009 var fyldningerne i tanden -7 knækket og blev restaureret med nye fyldninger. Den 21. august 2009 blev tænderne 2+1 behandlet med plastfacader af kosmetiske årsager. Den 28. august 2009 blev tanden 7- gradvis renboret og den 16. november 2009 blev tanden rodbehandlet. Ifølge journalen fra den 16. december 2009 skulle rødderne -6,7 trækkes ud og der skulle eventuelt laves en aftagelig partiel protese med støbt stel til underkæben. Den 7. januar 2010 var der brud på tanden -5, som blev restaureret med en plastfyldning. Den 28. januar 2010 blev der konstateret betændelse ved tanden -6, hvorfor patienten blev tilbudt udtrækning samme dag. Dette ønskede patienten imidlertid ikke. Den 1. februar 2010 blev tanden -6 trukket ud og den 12. februar 2010 blev tanden -5 behandlet med en plastfyldning. Den 25. februar 2010 blev tanden 2+ behandlet for caries og det blev noteret, at tanden skulle restaureres med en porcelænskrone. Den 22. november 2010 blev tanden -7 restaureret med en plastfyldning. Den 9. marts 2011 blev der konstateret caries i tænderne -4,7 og ifølge journalen blev patienten instrueret i brug af tandstikkere, da mundhygiejnen ikke var optimal og der var dybe pocher ved regio 5,3+. Den 23. marts 2011 blev tænderne -4 og -7 behandlet og restaureret med fyldninger. Den 14. april 2011 var der brud på tanden 4-, hvorfor den blev restaureret med en plastfyldning den 20. april 2011. Desuden blev fyldningen i tanden 2+ lavet om. Ifølge journalen fra den 15. september 2011 blev patienten igen opfordret til at forbedre mundhygiejnen og der blev givet instruktion i brug af tandstikkere. Den 19. december 2011 blev tænderne 4-4 restaureret med plastfyldninger. Den 29. maj 2012 var tanden -5 knækket og blev restaureret med en plastfyldning. Desuden blev der foretaget en generel behandling med fluor-lak. Den 8. juni 2012 blev der lagt plast ved skærekanterne på tænderne 3+3, og 3,2,1-1,2,3. Der blev igen foretaget fluorpensling den 3. juli 2012 og den 18. juli 2012 blev tanden -4 restaureret med en plastfyldning. Den 30. august 2012 blev tænderne -4,5 behandlet og restaureret med plastfyldninger. Den 6. september 2012 var tanden -4 knækket, hvorfor der blev cementeret en rodkanalforankret stift og tanden blev opbygget i plast. Desuden blev det anbefalet at restaurere tanden med en krone. Den 21. januar 2013 blev der konstateret brud af tænderne 4-5, hvorfor de blev restaureret med plastfyldninger. Den 25. april 2013 blev patienten anbefalet en bidskinne på grund af slid, hvilket han afslog. Desuden blev patienten anbefalet restaurering af de små kindtænder i undermunden, hvilket han ikke ønskede. Den 23. august 2013 blev tanden -4 behandlet for caries og restaureret med en plastfyldning. Ifølge journalen blev patienten informeret om risikoen for, at tanden senere måtte rodbehandles. Den 29. oktober 2013 blev der konstateret henfald af tandnerven i -5 og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen af tanden -5 blev afsluttet den 20. december 2013, hvor tanden tillige blev restaureret med en plastfyldning. Den 15. april 2014 blev det konstateret, at tanden 7- var knækket til en niveau under tandkødranden. Patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden, hvilket han ikke ønskede. Den 29. april 2014 blev tanden -5 behandlet med en plastfyldning og tænderne blev generelt fluorpenslet. Den 23. maj 2014 var plastkronen på tanden 4- tabt, hvorfor der blev isat en rodkanal-forankret stift og en plastkrone. Den 3. juni 2014 var fyldningen i tanden 7- tabt og patienten blev informeret om tandens tvivlsomme prognose. Ifølge journalen var rest-tandsubstansen ringe og det var vanskeligt at restaurere tanden. Desuden var fyldningen i tanden 4- mistet og tanden skulle behandles med en rodkanalforankret stiftopbygning og krone. Den 24. juni 2014 blev patienten informeret om nødvendigheden af restaurering med opbygninger og kroner i underkæben og/eller aftagelig partiel delprotese for at få flere støttezoner. Desuden blev patienten informeret om, at prognosen for flere af tænderne var tvivlsom. Ifølge journalen ønskede patienten at overveje den foreslåede behandling. Den 14. juli 2014 blev tanden -5 behandlet med en fyldning på grund af infraktioner og tanden 7- blev behandlet med en midlertidig fyldning. Den 21. oktober 2014 blev tanden 4- igen behandlet med en plastkrone. Desuden blev det konstateret, at tanden 7- var revnet ned i roden og patienten blev informeret om tandens dårlige prognose. Desuden blev patienten anbefalet at overveje en mere permanent løsning. Den 7. november 2014 blev der foretaget en klinisk undersøgelse og patienten blev informeret om, at der kunne opstå behov for parodontosebehandling, hvis egen indsatsen i forhold til mundhygiejnen ikke blev forbedret. Den 26. maj 2015 blev der anbefalet udtrækning af tanden. Desuden havde tanden 2+ en defekt fyldning, hvorfor den blev behandlet med en ny. Tanden 3+ blev behandlet med en fyldning på grund af slid, mens tanden -5 blev behandlet med fyldning på grund af brud. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at flere af tænderne bestod af plast og at disse tænder skulle restaureres med kroner, hvis de skulle bevares på længere sigt. Den 17. juni 2015 blev tænderne 3-1,2 behandlet med plastfyldninger på grund af slid og tanden -5 blev behandlet og restaureret med en plastfyldning på grund af brud. Patienten blev igen anbefalet en bidskinne på grund af tandslid og opfordret til at overveje restaurering med krone og aftagelig delprotese til underkæben for at opretholde tyggefunktionen. Den 16. juli 2015 var tanden 2+ knækket og blev restaureret med plastkrone. Patienten blev dog anbefalet restaurering med en krone. Den 13. januar 2016 blev plastkronen på tanden 2+ recementeret og patienten blev anbefalet en permanent løsning. Desuden blev der konstateret caries i tænderne 5,4,3,1+2,3. Patienten skiftede herefter tandlæge, som den 14. juni 2016 konstaterede, at der var caries i tænderne 5,3,1+ og 3-1,3,4. Desuden fremstod tænderne 7,4-3,4,5 med utilstrækkelige/ insufficiente restaureringer/ tandfrakturer. Den 11. juli 2016 var plastkronen på tanden -4 løs og der blev lavet en midlertidig løsning. Ifølge et behandlingsoverslag skal tænderne 5,2- og 7,4-4,5 trækkes ud og der skal isættes implantater i regio 5,2+4 og 5,4-4,5. Derudover skal tænderne 4,3,1+2,3,5 og 3-3 behandles for caries og restaureres med fyldninger. Desuden skal tænderne 3-3 rodbehandles.

Patienten søger nu om erstatning for dårlig og mangelfuld behandling af flere tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. februar 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at patienten har givet informeret samtykke til de foretagne behandlinger, og at patienten er blevet informeret om konsekvenserne af fravalg af de foreslåede behandlinger. Den seneste kliniske undersøgelse blev foretaget den 7. november 2014, hvorfor udviklingen af dybe huller i tænderne 3- og -3 er opstået i den forløbne periode.

Tryg fandt videre, at der er journaliseret prognostiske overvejelser samt foretaget en kritisk vurdering af patientens hjemmetandpleje med henblik på eventuel motivation og instruktion til forbedring heraf. Patienten er blevet instrueret i optimering af mundhygiejnen og der er ved flere lejligheder foretaget behandling med fluor i profylaktisk øjemed. Derudover har patienten gentagne gange afslået anbefalede behandling.

Tilstedeværelsen af bakterier på tandfladen er den nødvendige årsag til udvikling af caries. Kostens indhold af sukker er medvirkende årsag. Det forhold, at en tand angribes af caries, udgør i sig selv ikke en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt desuden, at udgifterne alene dækkes i det omfang, at en eventuel forsømmelig diagnostik og behandling har medført negative konsekvenser for tændernes prognose og/eller en større behandling end den, der var nødvendig under alle omstændigheder som følge af tændernes grundlidelse.

På baggrund af ovenstående og under hensyn til, at patienten gentagne gange har afslået anbefalede behandlinger og er blevet informeret om konsekvensen heraf, fandt Tryg, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige niveau ud fra de givne betingelser har været i overensstemmelse med god faglig indsats. Det nu aktuelle behandlingsbehov har derfor været forudbestående på grund af grundlidelsen caries.

Tryg fandt således, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 24. februar 2017.

Nævnet finder, at patientens tandsæt allerede i 2004 var stærk svækket af grundlidelsen caries. Den udførte behandling har derfor været udført bedst mulig under de givne omstændigheder, herunder patientens bevidste fravalg af langsigtede behandlinger. Patientens nuværende behov for behandling er derfor en følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.