3635-17

Beskrivelse:

Knækket rodfil med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling. Udbetaling af erstatning for den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 43-årig kvinde, der den 30. december 2013 fik tanden +6 rodbehandlet. I forbindelse hermed knækkede en rodfil i den ene fremadvendende tandrod. Filen blev forsøgt fjernet uden held og patienten blev informeret om hændelsen. Tanden blev herefter rodfyldt. Den 30. september 2016 var tanden 6+ knækket og der blev taget røntgen, som fandtes at vise den knækkede rodfil samt tegn på rodspids-betændelse. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge i kirurgi med henblik på kirurgisk rodbehandling af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den kirurgiske rodbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 0 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at patienten i forbindelse med den anerkendte behandlingsskade ikke har haft udgifter til udbedring af skaden, idet tandlægen har afholdt udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af kirurgisk rodbehandling af tanden +6, som er udført af en specialtandlæge.

Tryg fandt herefter, at i henhold til erstatningsansvarsloven er det som udgangspunkt kun den direkte skadelidte, der kan kræve udgifterne, som led i helbredende behandling dækket efter en påført skade. Efter erstatningsansvarsloven skal den direkte skadelidte stilles som om, at der ikke er sket en skade. Da patienten ikke har haft udgifter til den skadesudbedrende behandling, er hun ikke berettiget til erstatning.

Tryg fandt videre, at tandlægen ikke kan indtræde i patientens krav om erstatning og er derfor heller ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 28. marts 2017, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der kan udbetales erstatning vedrørende udgiften til kirurgisk rodbehandling, da tandlæge har oplyst, at hun har lagt ud for behandlingen.

I øvrigt bemærkes det, at nævnet ikke har grundlag for at antage, at den gennemførte behandling ikke var indiceret eller ikke udført bedst muligt. Grundlaget for retten til erstatning er derfor ikke lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1, men nr. 2, da det vurderes, at skaden opstår som følge af en apparaturfejl.