3651-17

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af tandstilling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig kvinde, der den 26. april 2007 blev undersøgt for vurdering af tandreguleringsbehov ved en specialtandlæge. I den forbindelse blev det vurderet, at der ikke var behov for behandling i forhold til Sundhedsstyrelsens kriterier. Den 5. februar 2009 blev der indledt behandling med bidskinne for at hindre slidudvikling af tænder. Den 23. maj 2013 blev det noteret, at der tidligere var udleveret en bidskinne, der ikke havde været brugt. Der blev derfor fundet indikation for at fremstille en ny bidskinne for at hindre yderligere slid af fortænderne, men ifølge journalen ønskede patienten og hendes mor at overveje dette. Den 27. august 2013 blev det noteret i journalen, at patientens mor havde kontaktet klinikken og afslog tilbud om fremstilling af ny bidskinne. Den 15. september 2013 blev patienten udskrevet fra den kommunale tandpleje og henvist til privat praktiserende tandlæge. Den 15. september 2016 konstaterede ny tandlæge, at patienten havde slidt tænderne i fronten meget og at der var slidt igennem emaljen. Det blev desuden noteret, at patienten til tider havde klik i kæbeleddene. Patienten ville gerne have foretaget en bidundersøgelse . Den 27. oktober 2016 var patienten til bidfunktionsundersøgelse hos anden tandlæge, som fandt, at sliddet var ekstremt – alderen taget i betragtning. Migrænen kunne være udløst af bidfunktionsudløst hovedpine, men der kunne være flere årsager. Patienten blev informeret om, at en Tannerskinne kunne give et perfekt bid og sandsynligvis aflaste – i hvert fald standse sliddet. Patienten fik herefter udleveret en skinne.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til forundersøgelser, bidskinne, udtrækning af tænder, tandregulering, genopbygning af slidte tænder, fremtidig vedligeholdelse, svie og smerte og transport. Desuden om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. maj 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at en tandstilling ændrer sig hele livet og der er i det aktuelle forløb foretaget undersøgelse af tandreguleringsbehovet (april 2007 ved specialtandlæge i tandregulering) samt efterfølgende løbende vurdering af tandstillingen, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler for børne/ unge tandpleje.

Tryg fandt videre, at det forhold, at der forekommer slid af fortænderne med overvejende sandsynlighed kan tilskrives en tendens til at skære tænder (bruxisme), hvilket må karakteriseres som en grundlidelse. Dermed er tandstillingen ikke alene årsagen til slidtage af fortænderne.

Tryg fandt endvidere, at der i det konkrete forløb har været handlet i overensstemmelse med forventelige standarder. Skiftende tandlæger har haft fokus på slidtagen af fortænderne og der blev igangsat behandlingstiltag for at mindske slidtagen i form af tandskinner i februar 2009. Det skal i den anledning bemærkes, at tilbud om en ny bidskinne til aflastning af slid den 27. august 2013 blev afslået. Ved dette afslag afstod patienten fra en behandling, som med overvejende sandsynlighed ville kunne have reduceret det tandslid, som er forekommet i perioden fra den 27. august 2013 og fremefter.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. maj 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, idet det fremgår af journalmaterialet, at der såvel ved visitation ved specialtandlæge i 2007 som ved den senere løbende kontrol af biddets udvikling ikke har været indikation for tandregulering.

Det nu forekommende slid af fortænderne bedømmes som alderssvarende. Slid i form af bruxisme kan ikke forudses eller med sikkerhed forebygges ved tandregulering. Lejlighedsvis knækken i kæbeleddet er almindeligt forekommende i befolkningen og betragtes ligesom bruxisme som en grundlidelse.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.